Viser opslag med etiketten undertøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten undertøj. Vis alle opslag

fredag den 24. januar 2014

The nude underbust


After making the NYE dress, I decided to modify the pattern from a 6 panel piece to a 7 panel, making it possible to create an even more dramatic silouette with a stronger hip to waist curve.


The nude underbust is a test run on that pattern, with a single layer of coutil, cotton twill tape for waisttape, spiralsteels and flatsteels as boning and cream satin for binding and lacing. Now, I did get a rather amazing figure from the corset, as I had modified it to reduce the waist 2,5 cm / 1 inch extra compared to the NYE dress. And it did fit as a dream.

...I just didn't take any pictures at the time.

I planned to make a photoshoot with it, with loads of cream and white colors, and I even started collecting nice accessories. And then I got pregnant.

Now, 5-6 months later (still rather pregnant btw), I'm not seeing a photoshoot happening for this little thing any time soon. So, in order for it to at least be shown, you get a picture of it on my mannequin. Unfortunately corsets just don't look as good on a non-squishable mannequin, so there are some rippling in the fabric around the waistline and the silouette is not as marked as it was in person.

Looking at it now, so many months later, I can see the potential to bring it to a new level, as I got some pretty lace in cream lying around and just got some new rhinestones that will match the color theme quite well. 

So this piece might just be my motivational treat to get my figure back, once everything calms down.



mandag den 5. november 2012

Den ternede kjole -en start

Så fik jeg endelig taget et par billeder af mit næste projekt. 
Jeg er gået igang med en 1860'er kjole, som kan bruges om dagen. Med den kommer jeg til at have en indendørskjole, en promenadekjole og en balkjole. Så burde jeg kunne klare det meste til viktoriansk reenactment!

Her er de første skitser fra min elskede skitsebog. Bogen går tilbage til 2009, og indeholder stort set alle mine skitser af kjoler jeg drømmer om at lave. Nogle ting er realistiske, andre helt hen i vejret.Hvad der dog er meget almindeligt, er at der sammen med en designskitse er beregninger og konstruktionstegninger, som for mig er en stor del af skitsestadiet. Rent udseende giver ikke mening for mig, jeg skal have en ide om hvordan jeg kommer der til. Nederst på skitse-siden her, kan I se skitserne til den cirkulære krinoline der skal være under skørtet, sammen med skitser af petticoaten.


Projektet her startede allerede i foråret, og jeg nåede derfor faktisk at færdiggøre både krinoline og petticoat, som I kan se nedenfor.
Petticoaten afviger fra den oprindelige skitse i, at den har en ekstra bræmme for oven, der er 2xomkredsen af krinolinen, ligesom den nederste bræmme. Dette skjuler stiverne i krinolinen bedre, og giver en blødere silouet.


Jeg glæder mig til, at huset er tættere på færdigindrettet. Så kan jeg få tid til at sy skørtet, og alle de andre ting, der hører til projektet: skærf med sløjfe og blonder, kyse med blomster, parasol med flæser... Til det moderne øre lyder de ting her forfærdelige, men på sådan en kjole her, passer de virkelig ind!

mandag den 22. oktober 2012

Det mussel malede korset

I sensommeren var Sissela Ørnholt Johansson og jeg ude og skyde billeder for første gang sammen.

Planen var, at vi skulle tage nogle billeder af påfuglekjolen i Frederiksberg have, og måske støde ind i de levende påfugle der tusser rundt derude. Inden vi nåede så langt, blev vi dog inspirerede af det undertøj jeg bruger til de store viktorianske rober. Mit eneste nuværende overbust corset er det musselmalede, og kombineret med krinolinen og lidt af Sisselas tøj var det mere interessant at lege med.

søndag den 10. juni 2012

Tilretning af den viktorianske petticoat


Eftersom petticoaten stikker ud under min brune kjole, og generelt har en tendens til at hænge lidt skævt, har jeg rettet den lidt til.

Siden jeg oprindeligt lavede skørtet tilbage i 2010 er der kommet endnu en flæse på i toppen for at give lidt bulk og kontrast til taljen. Den ekstra flæse har nu måtte lade livet til fordel for en 5 cm afkortning af skørtet (klippet af oppefra), og et trådlige bærestykke.
Et af hovedproblemerne med petticoaten er, at jeg aldrig har syet et bærestykke på. Det betyder at ca. 2/3 af det der fungerer som bærestykke er klippet på skrå af trådretningen.
Umiddelbart lyder det ikke som det store problem, men stof klippet på skrå af trådretningen er strækbart, og med et så tungt skørt, blev taljeåbningen hurtigt større. Jeg har midlertidigt haft en sikkerhedsnål til at tage sig af lidt af problemet, men så længe jeg ikke løste det, så ville taljeåbningen blive ved med at blive større.

Forhåbentlig synker skørtet ikke mere nu, og det burde i hvert fald ikke stikke ud under yderkjolerne mere.

lørdag den 17. marts 2012

Ønskelisten

Ok,
her er så overblikket over hvad jeg har brug for, hvis jeg skal være rigtig fashionabel til skovturen d. 9. juni med Civil War folkene:

Undertøj:
Chemise og pantaloons eller et sæt combinations
Corset
Strømper
Crinoline
Petticoat

Ud af undertøjet har jeg pt combinations, corset, crinoline og petticoat. Strømperne bliver et par knælange hvide bomuldssokker fra H&M. Jeg håber at få tid til at lave et farvekoordineret sæt med chemise, pantaloons og corset, men eftersom disse ting ikke bliver set når showet er igang, så er de langt nede på to-do listen.



Ydertøj:
Bluse
Bolero
Skørt
Sko
Hat

Ydertøjet er inspireret af en brun kjole fra Danmarks Nationalmuseum, som jeg har været vild med de seneste 4 år. Da jeg allerede har uld liggende i kælderen der matcher, men ikke har helt nok til en fuld kopi, bliver kjolen derfor modificeret lidt, så jeg ikke skal ud og købe nyt stof.

 Den brune kjole fra Nationalmuseet. www.tidenstoej.natmus.dk er desværre lukket ned efter at Nationalmuseet fik ny hjemmeside.

Endelig har jeg brug for en uld-kappe der matcher kjolen, og en række accessories: Handsker, lommetørklæde, parasol, vifte og taske. Hverken kappe eller accessories er dog høj prioritet, da det er selve kjolen er der vigtig i første omgang.

mandag den 28. november 2011

Combinations -det endelige resultat

Her er så de endelige combinations. Som ved det sorte vintage kørte fra 50'erne har jeg ikke haft mulighed for at organisere et fotoshoot, og har derfor ikke nogle fine billeder af det på. Jeg glæder mig ellers vældig, da jeg har et par fine sorte støvler der vil gå godt til, og nok burde kunne finde et corset der passer til i mine arkiver.



onsdag den 2. november 2011

Combinations -mønsteret

Truly Victorian sælger et mønster på viktorianske combinations for 13,5$ ~75 kr + porto, hvilket er en smule dyrt i forhold til hvor nemt det er for mig at konstruere det selv.

Her er derfor et par billeder fra mønsterkonstruktionen:

 Mønsteret fra min gamle chemise (inderkjole) blev brugt til at bestemme halsudskæringen.

Mit gamle grundmønster til bluser blev brugt til at bestemme resten af formen.

Herimellem kom så en enorm mængde fidlen med mønsteret, mit buskemønster m.m. Resultet blev sådan her:

Som man kan se, har jeg ikke klippet detaljerne på buksebenene, men venter med dem til jeg har prøvet sættet på. Nu skal delene bare sys sammen, og eventuelle rettelser ordnes på stoffet. Jeg endte med at bruge almindeligt bomuldslærred, da jeg ikke kunne finde noget blødere i naturstof, uden at det enten var silke eller gennemsigtigt. Jeg er lidt bekymret for om det bliver for stift, men nu må vi se.

mandag den 31. oktober 2011

Viktoriansk undertøj -Combinations

I sommers solgte jeg min hvide viktorianske kjole, inklusive alle underlagene. Det var helt fint, jeg havde brug for et nyt og bedre corset, og resten af undertøjet var farvematchet til corsettet. Men resultatet er nu, at jeg ikke har noget undertøj til at have på under de viktorianske rober.

Jeg har støvet en del rundt på nettet efter inspiration, og faldt over den del:

Combinations fra Truly Victorian

MadameKats undertøj fra en underwear breakfast

Before the Automobile, -en finsk syblog

Kan i genkende et systematisk brug af sort og hvid?
Min plan er at lave et sæt combinations som dem fra Truly Victorian, og dekorere dem med resterne af blonde fra min sorte 50'er petticoat. Det skal nok blive godt!

Her er designskitsen:

fredag den 21. oktober 2011

Ny vintage petticoat

For ca. et år siden lavede jeg en underkjole (petticoat) til en 1950'er kjole jeg aldrig fik færdiggjort. (Pink Pastel party, hvis der er nogen der kan huske det). Den hvide pettocoat var meget stor, bestod af 10 m tyl og havde en diameter i bunden på 45 m... En regulær tyl-snebold!


Siden da har jeg gerne ville lave en 50'er inspireret kjole jeg kunne bruge til fester, igen med den flotte vepsetalje og kæmpekjole silhouet. Denne gang skulle underkjolen dog være sort, og betydeligt mindre. For snart et halvt år siden købte jeg 5 m sort tyl og syede tylen sammen i de respektive lag. Men det var ikke rigtig nok. Den hvide petticoat var så fin med den hvide kant for neden, og når den sorte skulle bruges til rigtig brug, så skulle den være endnu sejere!
Så jeg gik igang med lede efter en blondekant jeg kunne sy på, til en rimelig penge. -Når man skal bruge minimum 23 m blonde til et stykke undertøj skal meterprisen ikke være alt for høj.

På Stof og stils hjemmeside fandt jeg en simpel sort blonde til en overkommelig pris. ~40 kr for 13 m er ikke så slemt. Eneste problem var nu, at jeg var i speciale til halsen, og overhovedet ikke havde tid til at tage til Roskilde eller sy petticoaten i det hele taget.

For et par uger siden fik jeg så tid til at cykle den fine tur til Stof og stil, -man kan forsvare næsten ethvert stofkøb når man skal cykle i alt 4 timer for at hente varerne. Jeg købte 2 pakker blonde og drog glad hjem. I går fik jeg så tid til at sy den fine sorte blonde på petticoaten:


Sku faen om ikke jeg mangler ca 3-4 m blonde for at blive færdig! 

I tiden mellem jeg syede tyllen og købte blonden glemte jeg præcis hvor mange meter blonde der skal til, hvis jeg vil have alle syninger dækket. Underkanten er ca. 22,5 m, men dertil kommer 7,5 m for mellemste syning og ca 1,5 for øverste. Så 2 x 13 m blonde rækker jo ingen steder.
Nu må jeg bare håbe at der kommer en dag med fornuftigt vejr inden for den nærmeste fremtid, og så tager jeg 4 timer mere på cyklen og henter den sidste pakke sort blonde.

tirsdag den 14. september 2010

Crinolinen


Næste lag i påfuglekjolen er crinolinen, som jeg har lavet ud fra Truly victorians TV103 Elliptical cage crinoline.
Jeg syede selv løbegangene til stiverne, og brugte det hårde 11 mm bredde fladstål fra handler textiler. Jeg har for flere år siden købt en 50 m rulle, da jeg troede at dette stål var egnet til corsetter. Det er det ikke, det er alt for stift til at det er behageligt at have på.

Jeg er egentlig ikke helt tilfreds med crinolinen fra truly victorian, -den er designet så den har lige sider, og den er ret besværlig at få til ikke at hænge bagtil, som man kan se på første billede.
Den optimale crinoline jeg drømmer om giver en mere buet end A formet silouet, og er betydeligt lettere. Vægten er dog helt sikkert min egen skyld, da stålet jeg havde liggende var meget tykkere og tungere end det truly victorian anbefaler. Jeg overvejer kraftigt at fjerne hver anden af stål-stiverne, da stålet er stærkt nok til at holde formen med det halve antal stivere.

fredag den 10. september 2010

Påfuglekjolen, -inderste lag

Jeg har det sidste år arbejdet på en viktoriansk kjole der virkelig er stor! Det er en balkjole fra 1860, syet i silke fra Goa og dekoreret med påfuglefjer. Projekter er i høj grad blevet forsinket af mit apoteksophold og mit bryllup der hver især tog en del tid ud af kalenderen.

Nu er projektet kommet så langt, at jeg lige så stille kan begynde at vise billeder frem af de forskellige dele.

Inderste lag af kjolen er som sædvanlig et basislag med chemise og et corset. Her er det bordeaux corset som afløser mit gamle hvide corset. Og ja, det er det som er med i Ole Lynggaard reklamerne.
Igen er der brugt corsage drejl som bærende lag, spiralstivere til at forme og planchette foran, så den er let at komme ind og ud af. Yderstoffet er bordeaux silke, og kantebåndet er lavet af samme stof og syet på i hånden. Mønsteret er modificeret fra Truly victorians, så det går ned over siderne og bagtil.

fredag den 3. september 2010

Arkiv fredag


Så er der lidt fra arkivet. Her er det hvide corset som jeg konstruerede til den cremefarvede victorianske kjole. Ginen er indstillet til mine mål, og som man kan se, lukker corsettet nemt til i ryggen. Ud over det, er corsettet lavet med corsage drejl, spiral stivere og med en planchette til at åbne og lukke corsettet foran, så det er nemmere at komme ind og ud.

Mønsteret til corsettet lavede jeg ud fra mit personlige corsage grundmønster, hvilket også forklarer hvorfor corsettet ikke modificerer kroppen: Det er lavet så det passer lige akkurat til den, og ikke ændrer på kroppen.

tirsdag den 31. august 2010

Petticoat


Yep! Den er sku fyldig!
Har endelig fået syet petticoaten sammen, og gjort mig et par erfaringer:
Selvom forholdet mellem første og anden flæse er 1:3 kan det ikke betale sig at lave folder manuelt. Der er 15 m, og med en standard længde på en fold på ca. 1,5 cm bliver det 1.000 folder man skal lave og sætte en nål i. Så hellere lave kæmpe ri-sting med en solid bjørnetråd og rynke det sammen. Det kan man også nemmere lave foran fjernsynet.
Flere gange under projektet gloede jeg i øvrigt dumt på de groteske mængder rynket tyl der var strøet ud over lejligheden, og undrede mig over, hvordan al det tyl skulle blive til noget der kunne være indeni en kjole.



Jeg googlede i øvrigt forfatteren til guiden jeg har brugt, og hun var tilsyneladende sangerinde i et tv-show og kendt for sine kæmpe petticoats/kjoler, -og for at blive fyret på åben skærm for at vise for meget knæ under en sang!
Og sådan er der jo så meget der har ændret sig...

Næste strin i projekt pastel er at finde stof til yderkjolen. Jeg har regnet mig frem til, at der skal bruges ca 3 m stof til en fuld-cirkel kjole og en overdel uden ærmer. Nu har jeg været to gange i stof2000 og gloet på deres stof, men der er endnu ikke noget der er sprunget i øjnene som STOFFET. Indtil videre står valget mellem en støvet rosa party satin, og en lyserød lærred med hvide pletter, men den endelige afgørelse kommer i morgen.

onsdag den 25. august 2010

Pastel tea-party

Jeg er blevet inviteret til et pastel teaparty, designet efter det gode gamle princip: lige til kanten af god smag, -og så et skridt til.
Det bliver pink, det bliver kvalmt, det bliver brand skægt!

En del af pastel teaparty er, at alle dukker op i pastelfarvede outfits, og i den forbindelse faldt jeg dybt og hårdt for diors 'new look' fra 1950'erne. Hvepsetalje , pouf-skørt og 50'er amerikansk husmor passer forfærdeligt godt til over-the-top pastel tema.

Forside til kjolemønster fra 1950'erne. Fra www.sovintagepatterns.com

Første skridt på vejen til et fantastisk outfit er som altid undertøjet, så jeg surfede en del rundt på nettet for at finde ud af hvordan man syer en petticoat/underskørt der passer til perioden. Jeg ville dels have den rette volumen på kjolen, men der skal også være en del fylde under skørtet, som man ser til ballet i Grease-filmen: http://www.youtube.com/watch?v=PDpOM0L9eQI&feature=related
Det lykkedes mig at finde http://www.pettipond.com/lon.htm der har web-ificeret en artikel fra 1956, der forklarer hvordan man laver en petticoat i tyl. Dette er ikke det samme design som i grease, men da det er fra en samtidig artikel, prøver jeg den.

Alice Lon, i en af sine fine petticoats. Fra http://www.pettipond.com/lon.htm

Da guiden er til tyl i bredden 160-170 cm, og det vi typisk kan købe er 150 cm bredt, har jeg til min egen petticoat fiflet lidt med tallene:

Ifølge den originale guide ender man med 58,88 m tylbane i 22,5 cm bredde. Heraf bruges 14,7 m på øverste flæse, og resten på nederste.
For at få ca. det samme med et 150 cm bredt stykke tyl har jeg købt 10 m tyl, jeg klipper op i 6 baner i 25 cm bredde. Dette giver mig 60 m tyl at arbejde med, som jeg fordeler med 15 m på øverste flæse, og 45 m på nederste. Jeg bruger en rest stof til det øverste af petticoaten, da jeg gerne vil have at den del er lidt mere solid end i guiden.
Jeg har desuden købt 50 m bomulds skråbånd til at kante petticoaten med i bunden, så den ser fin ud når man ser den under kjolen.

Lad os se hvordan det ender!