Påfuglekjolen på tur

Så blev den viktorianske påfuglekjole luftet til et fotoshoot, og her er lidt billeder fra det. Fotografen er Sissela Ørnholt Johansson, med Lars Winther Schmidt fungerende som assistent denne gang.

 Billeder taget af Sissela Ørnholt Johansson: https://www.sissela.dk/

Tilretning af den viktorianske petticoat

Eftersom petticoaten stikker ud under min brune kjole, og generelt har en tendens til at hænge lidt skævt, har jeg rettet den lidt til.

 

Siden jeg oprindeligt lavede skørtet tilbage i 2010 er der kommet endnu en flæse på i toppen for at give lidt bulk og kontrast til taljen. Den ekstra flæse har nu måtte lade livet til fordel for en 5 cm afkortning af skørtet (klippet af oppefra), og et trådlige bærestykke.

Et af hovedproblemerne med petticoaten er, at jeg aldrig har syet et bærestykke på. Det betyder at ca. 2/3 af det der fungerer som bærestykke er klippet på skrå af trådretningen.

Umiddelbart lyder det ikke som det store problem, men stof klippet på skrå af trådretningen er strækbart, og med et så tungt skørt, blev taljeåbningen hurtigt større. Jeg har midlertidigt haft en sikkerhedsnål til at tage sig af lidt af problemet, men så længe jeg ikke løste det, så ville taljeåbningen blive ved med at blive større.

Forhåbentlig synker skørtet ikke mere nu, og det burde i hvert fald ikke stikke ud under yderkjolerne mere.

Den viktorianske påfuglekjole

Så er jeg endelig færdig med den kjole, der om noget er indbegrebet af Larger than Life!

Kjolens historie er lige så lang som Larger than Life's:
Tilbage i efteråret 2010 begyndte jeg på de indre lag, hvor jeg brugte det røde korset, byggede en crinoline og syede en petticoat til at holde skørtet ud. Jeg lavede også overdelen og skørtet på kjolen, men fik aldrig dekoreret dem, eller lavet de sidste detaljer.
Da kjolen ikke var bestemt til et specifikt arrangement, blev den pakket væk da andre mere presserende projekter begyndte at hobe sig op. Siden da har den ligge på arkiv i kælderen, men har altid været min store kjoledrøm, -kjolen jeg bare MÅTTE eje.

I januar 2012 fandt jeg endelig kjolen frem igen, og fik lavet den færdig!
Kjolen er næppe autentisk 1865 som silhouetten ellers passer til, men den er lige præcis det jeg vil have. Jeg er blevet så glad for den, at jeg nok kommer til at lave flere kjoler efter samme mønster, men nu må vi se hvornår jeg får tid til det.

Lidt om kjolen:

• Yderlaget er syet af silke fra Goa, det blev købt til at matche øjet på de 300 fjer jeg købte på samme tur. Da silken er meget tynd er den flatlined med bomuldslærred for at give det mere tyngde.
• Overdelen har en aftagelig bertha (kravekant) med 5 fjer på. Berthaen er syet på med et enkelt sting på hver skulder, og lukkes med en lille krog på den ene skulder.
• Der er 36 påfuglefjer på skørtet, der er syet fast på et separat stykke tyl der matcher kjolen. På den måde kan jeg sende skørtet til rens, uden at skulle bekymre mig om fjerene nu kommer hele tilbage.
• Øreringene var oprindeligt ikke en del af sættet, men en gave fra min veninde Anne. Hun lavede et par af fjerene fra Goa om til øreringe, mod at hun også kunne få et par til sig selv.

Petticoat

Så er vi nået til underkjolen i påfuglekjolen, normalt kendt som en petticoat på engelsk.
Første gang jeg så filmen 'Borte med blæsten' var jeg meget fascineret af kjolerne, -og endnu mere fascineret af undertøjet. I filmen er der en scene, hvor alle de unge piger sover til middag, imens herrerne diskuterer politik i herreværelset. I scenen ser man de unge piger blive afklædt deres kæmpe kjoler lag for lag, indtil de har underkjoler og corsetter tilbage. Undervejs i afklædningen ser man deres underkjoler, der er vældig fine!

Selvfølgelig måtte jeg så have en petticoat i samme stil til påfuglekjolen! Min udgave består af et basislag hvidt bomuldslærred, der er syet så det lige akkurat passer ud over crinolinen. Herpå har jeg syet 10 baner flæser, der er 20 cm brede stofbaner kantet med blonde. De er rynket på i forholdet 2:1, så der er dobbelt så meget flæse som længden det skal side fast på.
Bemærk at øverste flæse mangler, -jeg havde lavet en, der som alle de andre var i forholdet 2:1, men helt oppe ved taljen udvider kjoleomkredsen sig så hurtigt, at kanten af flæsen sad helt tæt, hvor det var meningen at den skulle hænge og bølge flot over næste flæse.

Alt alt er der brugt 10 m bomuldslærred og 40 m blonde til underkjolen.

Crinolinen

Næste lag i påfuglekjolen er crinolinen, som jeg har lavet ud fra Truly victorians TV103 Elliptical cage crinoline.
Jeg syede selv løbegangene til stiverne, og brugte det hårde 11 mm bredde fladstål fra handler textiler. Jeg har for flere år siden købt en 50 m rulle, da jeg troede at dette stål var egnet til corsetter. Det er det ikke, det er alt for stift til at det er behageligt at have på.

Jeg er egentlig ikke helt tilfreds med crinolinen fra truly victorian, -den er designet så den har lige sider, og den er ret besværlig at få til ikke at hænge bagtil, som man kan se på første billede.
Den optimale crinoline jeg drømmer om giver en mere buet end A formet silouet, og er betydeligt lettere. Vægten er dog helt sikkert min egen skyld, da stålet jeg havde liggende var meget tykkere og tungere end det truly victorian anbefaler. Jeg overvejer kraftigt at fjerne hver anden af stål-stiverne, da stålet er stærkt nok til at holde formen med det halve antal stivere.

Påfuglekjolen, -inderste lag

Jeg har det sidste år arbejdet på en viktoriansk kjole der virkelig er stor! Det er en balkjole fra 1860, syet i silke fra Goa og dekoreret med påfuglefjer. Projekter er i høj grad blevet forsinket af mit apoteksophold og mit bryllup der hver især tog en del tid ud af kalenderen.

Nu er projektet kommet så langt, at jeg lige så stille kan begynde at vise billeder frem af de forskellige dele.

Inderste lag af kjolen er som sædvanlig et basislag med chemise og et corset. Her er det bordeaux corset som afløser mit gamle hvide corset. Og ja, det er det som er med i Ole Lynggaard reklamerne.
Igen er der brugt corsage drejl som bærende lag, spiralstivere til at forme og planchette foran, så den er let at komme ind og ud af. Yderstoffet er bordeaux silke, og kantebåndet er lavet af samme stof og syet på i hånden. Mønsteret er modificeret fra Truly victorians, så det går ned over siderne og bagtil.