Viser opslag med etiketten petticoat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten petticoat. Vis alle opslag

søndag den 2. november 2014

A step by step guide to a petticoat on instructables!

One of my last projects were this step by step guide to making a tulle petticoat for 50'ies dresses. I know I have posted one here a long time ago (in danish), but after I bought a pleating foot for my sewing machine it has become so much easier to make petticoats. I also started using my overlocker to treat the edges, giving a much less scratchy result.

So pop by and see my first instructable!



torsdag den 16. januar 2014

50'ies trainride

In early summer 2013 I finished a 50'ies dress for myself. By now I've made a few of them like the yellow dress and the striped dress, and I got the basic shape down quite well. This time I thus focussed on the details of the dress: A wide standing collar, matching cuffs, scarf and belt. I had my trusted white petticoat and a matching pair of shoes, that although not vintage did the job quite well, so I was ready for a little trip.

At 'Græsted Veterantræf' a weekend filled with vintage vehicles of all kinds, I was so lucky to find a nice matching train, with the same gray tone as my dress and a red stribe to match my lipstick! How lucky can you get?

'Sølvgrisen' (the silver pig) is an old lady from 1952, that used to work near where I grew up in Lyngby Taarbæk municipality. She is currently living in Græsted, where the nice people from Nordsjællands veterantog takes good care of her.

Photographer: Anders Hansen



mandag den 5. november 2012

Den ternede kjole -en start

Så fik jeg endelig taget et par billeder af mit næste projekt. 
Jeg er gået igang med en 1860'er kjole, som kan bruges om dagen. Med den kommer jeg til at have en indendørskjole, en promenadekjole og en balkjole. Så burde jeg kunne klare det meste til viktoriansk reenactment!

Her er de første skitser fra min elskede skitsebog. Bogen går tilbage til 2009, og indeholder stort set alle mine skitser af kjoler jeg drømmer om at lave. Nogle ting er realistiske, andre helt hen i vejret.Hvad der dog er meget almindeligt, er at der sammen med en designskitse er beregninger og konstruktionstegninger, som for mig er en stor del af skitsestadiet. Rent udseende giver ikke mening for mig, jeg skal have en ide om hvordan jeg kommer der til. Nederst på skitse-siden her, kan I se skitserne til den cirkulære krinoline der skal være under skørtet, sammen med skitser af petticoaten.


Projektet her startede allerede i foråret, og jeg nåede derfor faktisk at færdiggøre både krinoline og petticoat, som I kan se nedenfor.
Petticoaten afviger fra den oprindelige skitse i, at den har en ekstra bræmme for oven, der er 2xomkredsen af krinolinen, ligesom den nederste bræmme. Dette skjuler stiverne i krinolinen bedre, og giver en blødere silouet.


Jeg glæder mig til, at huset er tættere på færdigindrettet. Så kan jeg få tid til at sy skørtet, og alle de andre ting, der hører til projektet: skærf med sløjfe og blonder, kyse med blomster, parasol med flæser... Til det moderne øre lyder de ting her forfærdelige, men på sådan en kjole her, passer de virkelig ind!

mandag den 15. oktober 2012

Den gule housewife kjole

Siden dengang jeg syede til det pastel tea-party jeg skulle til, har jeg drømt om en lækker 50'er kjole i let pinup stil. Stort skørt, søde accessories, højt hår og rød mund.

I foråret fik jeg syet kjolen, og her i sensommeren fotograferet den.

Kjolen består af en tætsiddende overdel (samme mønster som den stribede kjole), syet på en fuld cirkel underdel. Det gule stof er meget tyndt, så det er syet sammen med et hvidt lag bomuldspoplin for at gøre det mindre gennemsigtigt og give et bedre fald.
Under kjolen bruger jeg den hvide petticoat der hørte til det oprindelige projekt, men jeg har kortet den af, så den kun er 60 cm lang, og derved IKKE stikker ud under kjolen. Jeg prøvede den med kjolen en enkelt gang hvor den var 10 cm længere, og det så virkelig dumt ud. 
Af accessories har jeg et par falske blomster fra H&M og et par gule pumps jeg købte til 100 kr via trendsales. Forklædet var en sidste øjebliks indskydelse, men jeg syntes det passer ret godt til.

Fotograf: Steffen Lefort Photography: www.steffenlefort.com



Kjolen er i øvrigt kraftigt inspireret af det her billede fra Gil Elvgren: 

søndag den 23. september 2012

Den stribede Gil Elvgren kjole

Jeg er klar over, at der ikke er sket meget her, men det skyldes at jeg har brugt sommeren på at flytte i hus. Forhåbentlig sker der snart lidt mere, når vi er færdige med at bore i vægge og installere ting og sager...

I mellemtiden kan I få et par billeder at min stribede Gil Elvgren kjole, som jeg trods alt nåede at få taget billeder af:



søndag den 10. juni 2012

Tilretning af den viktorianske petticoat


Eftersom petticoaten stikker ud under min brune kjole, og generelt har en tendens til at hænge lidt skævt, har jeg rettet den lidt til.

Siden jeg oprindeligt lavede skørtet tilbage i 2010 er der kommet endnu en flæse på i toppen for at give lidt bulk og kontrast til taljen. Den ekstra flæse har nu måtte lade livet til fordel for en 5 cm afkortning af skørtet (klippet af oppefra), og et trådlige bærestykke.
Et af hovedproblemerne med petticoaten er, at jeg aldrig har syet et bærestykke på. Det betyder at ca. 2/3 af det der fungerer som bærestykke er klippet på skrå af trådretningen.
Umiddelbart lyder det ikke som det store problem, men stof klippet på skrå af trådretningen er strækbart, og med et så tungt skørt, blev taljeåbningen hurtigt større. Jeg har midlertidigt haft en sikkerhedsnål til at tage sig af lidt af problemet, men så længe jeg ikke løste det, så ville taljeåbningen blive ved med at blive større.

Forhåbentlig synker skørtet ikke mere nu, og det burde i hvert fald ikke stikke ud under yderkjolerne mere.

mandag den 28. november 2011

Vintage Petticoat -Den endelige udgave

Her er så det endelige skørt.
Det bliver desværre et billede af den på gulvet, da jeg endnu ikke har fået sat et fotoshoot op. Det er der flere af mine projekter der lider under, inkl det turkis corset og det viktorianske sæt combinations.




torsdag den 27. oktober 2011

Vintage Petticoat

Så fik jeg nallerne i de sidste meter blonde. Ingen cykeltur dog, men en fin mor-datter tur, inkl. tur til Torvehallerne. Hvor passer syning og madlavning dog godt sammen.

De sidste kanter i bunden fik blonde på, og skørtet blev monteret på en sort elastik i ca. 2,5 cm bredde. Jeg tilføjede en smule blonde på ved elastikken også, -nu har jeg jo rigeligt.


Det var først efter at jeg havde syet elastikken på, at jeg fik testet længden på skørtet. Og minsandten om ikke det var 10 cm for langt? Frem med saksen, af med de øverste 10 cm skørt, og på med en ny elastik. Godt at jeg havde nok af både elastikken og blonden.


Jeg har indtil videre ikke syet skørtet sammen i en cirkel, men har istedet sat en hægte i elastikken, så man lukker det på den måde. Det har jeg gjort ud fra den lidt tåbelige ide om, at så kan det bruges til burlesque, men det er lidt fjollet, da jeg har besluttet ikke at danse det selv. (Jeg leder stadig efter en dygtig og flot danser jeg kan sy ting til, men det er en anden historie.)
Den første og vigtigste funktion for det her skørt er at det skal kunne bruges som rigtigt tøj til fester, så det skal være optimeret til det. Planen er derfor at sy skørtet sammen hele vejen ned langs åbningen, og lave et skørt 100% beregnet til pænt brug, og ikke en hybrid der kan bruges til alt og intet.

fredag den 21. oktober 2011

Ny vintage petticoat

For ca. et år siden lavede jeg en underkjole (petticoat) til en 1950'er kjole jeg aldrig fik færdiggjort. (Pink Pastel party, hvis der er nogen der kan huske det). Den hvide pettocoat var meget stor, bestod af 10 m tyl og havde en diameter i bunden på 45 m... En regulær tyl-snebold!


Siden da har jeg gerne ville lave en 50'er inspireret kjole jeg kunne bruge til fester, igen med den flotte vepsetalje og kæmpekjole silhouet. Denne gang skulle underkjolen dog være sort, og betydeligt mindre. For snart et halvt år siden købte jeg 5 m sort tyl og syede tylen sammen i de respektive lag. Men det var ikke rigtig nok. Den hvide petticoat var så fin med den hvide kant for neden, og når den sorte skulle bruges til rigtig brug, så skulle den være endnu sejere!
Så jeg gik igang med lede efter en blondekant jeg kunne sy på, til en rimelig penge. -Når man skal bruge minimum 23 m blonde til et stykke undertøj skal meterprisen ikke være alt for høj.

På Stof og stils hjemmeside fandt jeg en simpel sort blonde til en overkommelig pris. ~40 kr for 13 m er ikke så slemt. Eneste problem var nu, at jeg var i speciale til halsen, og overhovedet ikke havde tid til at tage til Roskilde eller sy petticoaten i det hele taget.

For et par uger siden fik jeg så tid til at cykle den fine tur til Stof og stil, -man kan forsvare næsten ethvert stofkøb når man skal cykle i alt 4 timer for at hente varerne. Jeg købte 2 pakker blonde og drog glad hjem. I går fik jeg så tid til at sy den fine sorte blonde på petticoaten:


Sku faen om ikke jeg mangler ca 3-4 m blonde for at blive færdig! 

I tiden mellem jeg syede tyllen og købte blonden glemte jeg præcis hvor mange meter blonde der skal til, hvis jeg vil have alle syninger dækket. Underkanten er ca. 22,5 m, men dertil kommer 7,5 m for mellemste syning og ca 1,5 for øverste. Så 2 x 13 m blonde rækker jo ingen steder.
Nu må jeg bare håbe at der kommer en dag med fornuftigt vejr inden for den nærmeste fremtid, og så tager jeg 4 timer mere på cyklen og henter den sidste pakke sort blonde.