onsdag den 25. august 2010

Pastel tea-party

Jeg er blevet inviteret til et pastel teaparty, designet efter det gode gamle princip: lige til kanten af god smag, -og så et skridt til.
Det bliver pink, det bliver kvalmt, det bliver brand skægt!

En del af pastel teaparty er, at alle dukker op i pastelfarvede outfits, og i den forbindelse faldt jeg dybt og hårdt for diors 'new look' fra 1950'erne. Hvepsetalje , pouf-skørt og 50'er amerikansk husmor passer forfærdeligt godt til over-the-top pastel tema.

Forside til kjolemønster fra 1950'erne. Fra www.sovintagepatterns.com

Første skridt på vejen til et fantastisk outfit er som altid undertøjet, så jeg surfede en del rundt på nettet for at finde ud af hvordan man syer en petticoat/underskørt der passer til perioden. Jeg ville dels have den rette volumen på kjolen, men der skal også være en del fylde under skørtet, som man ser til ballet i Grease-filmen: http://www.youtube.com/watch?v=PDpOM0L9eQI&feature=related
Det lykkedes mig at finde http://www.pettipond.com/lon.htm der har web-ificeret en artikel fra 1956, der forklarer hvordan man laver en petticoat i tyl. Dette er ikke det samme design som i grease, men da det er fra en samtidig artikel, prøver jeg den.

Alice Lon, i en af sine fine petticoats. Fra http://www.pettipond.com/lon.htm

Da guiden er til tyl i bredden 160-170 cm, og det vi typisk kan købe er 150 cm bredt, har jeg til min egen petticoat fiflet lidt med tallene:

Ifølge den originale guide ender man med 58,88 m tylbane i 22,5 cm bredde. Heraf bruges 14,7 m på øverste flæse, og resten på nederste.
For at få ca. det samme med et 150 cm bredt stykke tyl har jeg købt 10 m tyl, jeg klipper op i 6 baner i 25 cm bredde. Dette giver mig 60 m tyl at arbejde med, som jeg fordeler med 15 m på øverste flæse, og 45 m på nederste. Jeg bruger en rest stof til det øverste af petticoaten, da jeg gerne vil have at den del er lidt mere solid end i guiden.
Jeg har desuden købt 50 m bomulds skråbånd til at kante petticoaten med i bunden, så den ser fin ud når man ser den under kjolen.

Lad os se hvordan det ender!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar