fredag den 8. juni 2012

Blusen


 Blusen til den brune promenade kjole er lavet efter TV440 Pagoda Bodice, men med modificerede ærmer og skød. Som man kan se af mønsteret til den originale kjole har blusen ingen ærmer oprindeligt, så her måtte jeg improvisere lidt.


TV440 fra Truly Victorian                 Mit modificerede ærme

Mønsteret på den originale kjole fra tidens tøj.

Blusen blev testet ligsom resten af kjole til bagjulefrokosten, og jeg erkendte at den skulle rettes lidt til: Nederst på ryggen gaber blusen en del, dette skal tages ind. Ærmerne skal også rettes til et mere autentisk mønster, men så burde blusen også være i fin form.

tirsdag den 29. maj 2012

Gil Elvgrens pin-up piger


Jeg er svært glad for 50'er pin-up stil, og især Gil Elvgrens kalenderpiger fra 40'erne og 50'erne. Derfor har jeg i et stykke tid prøvet at lave nogle af kjolerne fra hans kalender-billeder. De første par forsøg gik ikke vildt godt, men her i min ferie i Maj lykkedes det mig at få en af kjolerne på plads!

Det lækre ved de kjoler der ofte optræder i Elvgrens billeder er også 'rigtige' kjoler, dvs kjoler man rent faktisk kan have på en sommerdag hvor man dresser en smule op, men hverken skal til fest eller klædes ud. I billederne poserer pigerne så 'frækt', (det var det jo i samtiden), men i dag fremstår de næsten uskyldige eller ihvertfald naive. 
Nu hvor jeg poster billeder af mig selv ved siden af Elvgrens piger vil jeg i øvrigt meget gerne minde om, at maleren var ivrig bruger af datidens photoshop-slankekur og redigerede malerierne til ret 'æstetiske' mål.
 

Som sædvanligt vil jeg vildt gerne lave et fotoshoot med den her kjole, med korrekt undertøj (til silhouetten) og fine røde sko og retro makeup og hår. Eller i det mindste bare med makeup og strømper på:)



fredag den 4. maj 2012

Et lille lommetørklæde

En del af den ønskeliste jeg har for mit civil-war outfit er et lommetørklæde. En lille detalje, der enten nemt kan udelades eller løses med et billigt indkøb, men som jeg selvfølgelig skal gøre besværlig...

Jeg fik min mand til at købe en pakke hvide lommetørklæder med hjem fra en herretøjsbutik, og vaskede dem så de ikke vil krympe mere. Så håndsyede jeg en blondekant på fra Handler Textiler, med ca 4 sting pr cm. Det bliver ca 560 sting for et 35*35 cm lommetørklæde, hvilket jeg ikke lige havde tænkt over da jeg gik igang...
Ved at håndsy blonden på så fint kan den sys på uden at overlappe med selve lommetørklædet og derved få en endnu finere tekstur.


Jeg er vældig glad for mit lommetørklæde, men laver nok kun det ene. Hvis jeg rent faktisk får brug for ekstra, hugger jeg resten af de blondefri vi har liggende og er en smule ufashionabel.

søndag den 29. april 2012

Boleroen

Boleroen afviger relativt meget fra den originale promenadekjole.

På den oprindelige kjole har boleroen lange ærmer, med dekorative kantebånd til at give illusionen af ærmer. Under den bæres en vest, der kun er beregnet til at ses på mavepartiet.
På grund af stof-mangel har min bolero ingen ærmer, men bæres istedet over en langærmet bluse.

 Til venstre: Den originale kjole fra tidenstoej.natmus.dk. Til højre: Min foreløbige version.

For at lave mønsteret til min version støttede jeg mig igen til informationerne på www.tidenstoej.natmus.dk hvor mønsteret på den originale kjole var lagt op:

 Jeg havde flere forskellige mønstre fra Truly Victorian på lager, og valgte at modificere TV440 Pagoda Bodice til at passe med mønstrene på tiden Tøj.



Alle mønsterdelene blev klippet i både den lyse uld og det grønne bomuldsstof jeg bruger til at flatline. For at give lidt dekoration syede jeg baner af det mørkebrune uld på langs kanten, og foran brugte jeg hægter til at lukke boleroen med.

 
Efter at havde prøvet boleroen til den bag-julefrokost jeg brugte den til, må jeg erkende at jeg er bredere over brystet end for 2-3 år siden. Det betyder at boleroen er en smule snæver og risikerer at krybe op, så der dannes folder.
Derfor er min plan at fjerne alle de brune bånd og fjerne oplægget hele vejen rundt lans underkanten, fronten og halsen. I stedet laver jeg kantebånd af den brune uld og sætter på hele vejen rundt, hvilket skulle gøre boleroen en smule længere og bredere foran. Jeg er virkelig glad for frynserne på originalkjolen, så dem vil jeg også se om jeg kan få inkorporeret i min version, sammen med de fine brune blomster.

tirsdag den 20. marts 2012

Skørtet

Jeg må komme med en indrømmelse:
Jeg har allerede syet yderkjolen op. I starten af marts havde CW foreningen en bagjulefrokost, og for at være rimelig præsentabel da jeg skulle møde alle mine nye legekammerater, sørgede jeg for at få basisdelene af kjolen syet op. Den er PT ikke som jeg vil have den, men til lejligheden fungerede den udemærket, og frem til skovturen til sommer vil jeg lave kjolen i super stand.


 Her er hvad jeg gjorde for at lave kjolen:

Det første jeg gjorde efter at havde besluttet hvilket stof jeg skulle bruge var, at måle op hvor meget af hver farve jeg havde til rådighed.

Den lysebrune uld havde jeg 2,8 m af, mens der var 3,1 m af den mørkebrune.
Det var presset, men burde kunne lade sig gøre med lidt snilde. Min drøm var at få skørtet og boleroen i den lyse uld, og lave en bluse med store ærmer i den mørke uld.

Det mest stofkrævende i den brune promenadekjole (sådan er den originale beskrevet) er skørtet. Ifølge originalen skal der bruges et tilnærmelsesvist rektangulært stykke stof, der er ca. samme bredde i toppen som i bunden.
Mønsteret på skørtet på den brune promenadekjole fra www.tidenstoej.natmus.dk

Dette var helt sikkert ikke en mulighed med den mængde stof jeg havde til rådighed. Hvis jeg skulle kopiere det originale mønster til skørtet skulle jeg bruge over 3 m bare til skørtet.
Hvad var mine alternativer?
I 1860'erne skiftede moden en smule, så hvor skørterne tidligere bestod af lange baner stof rynket til et bånd i livet, var de nu ofte lavet af delvis figursyede stykker. Et eksempel er en balkjole fra 1860'erne:
Mønsteret på skørtet på en 1860'er balkjole fra www.tidenstoej.natmus.dk

Min plan blev derfor at have figursyede stykker foran, og have en  fuld bredde stof bagtil, ligesom på Truly victorians mønster. Jeg målte den nedre omkreds nødvendigt for at nå over både crinoline og petticoat, og gav mig til at regne.
Her er hvad jeg kom frem til:

Syningerne kom ikke til at gå lodret eller følge sidesømmen på petticoaten, men jeg fik et skørt der passede hen over mine underdele, og det var det vigtigste. Med ca. 210cm + sømrum brugt havde jeg stadig stof til boleroen, men ikke lange ærmer på den. Det var ok, da jeg ville lave den mørkebrune bluse til.

For at give et bedre fald i viktorianske tøjdele bør man 'flatline' alle stofstykker hvis det er let stof. Flatlining består i at klippe et ekstra lag af hver mønsterdel i et lag bomuldslærred og zigzagge det til yderstoffet. På den måde bliver hver stofstykke en smule tykkere og stivere, og ser bedre ud.
Jeg brugte en olivengrøn bomuld jeg havde ca 20 m på lager af, og kunne hurtigt sy skørtet. 

Som I kan se på billedet i toppen, så kan man se min petticoat under kjolen. Jeg havde desværre været for optimistisk i min vurdering af længden på skørtet, så det blev ikke helt langt nok. Problemet er ikke større end jeg kan lægge petticoaten op, men hvor ville det havde været fantastisk hvis det bare havde passet. 
Sådan går det når man vil presse for meget ind på for lidt stof.

lørdag den 17. marts 2012

Ønskelisten

Ok,
her er så overblikket over hvad jeg har brug for, hvis jeg skal være rigtig fashionabel til skovturen d. 9. juni med Civil War folkene:

Undertøj:
Chemise og pantaloons eller et sæt combinations
Corset
Strømper
Crinoline
Petticoat

Ud af undertøjet har jeg pt combinations, corset, crinoline og petticoat. Strømperne bliver et par knælange hvide bomuldssokker fra H&M. Jeg håber at få tid til at lave et farvekoordineret sæt med chemise, pantaloons og corset, men eftersom disse ting ikke bliver set når showet er igang, så er de langt nede på to-do listen.



Ydertøj:
Bluse
Bolero
Skørt
Sko
Hat

Ydertøjet er inspireret af en brun kjole fra Danmarks Nationalmuseum, som jeg har været vild med de seneste 4 år. Da jeg allerede har uld liggende i kælderen der matcher, men ikke har helt nok til en fuld kopi, bliver kjolen derfor modificeret lidt, så jeg ikke skal ud og købe nyt stof.

 Den brune kjole fra Nationalmuseet. www.tidenstoej.natmus.dk er desværre lukket ned efter at Nationalmuseet fik ny hjemmeside.

Endelig har jeg brug for en uld-kappe der matcher kjolen, og en række accessories: Handsker, lommetørklæde, parasol, vifte og taske. Hverken kappe eller accessories er dog høj prioritet, da det er selve kjolen er der vigtig i første omgang.

lørdag den 10. marts 2012

Mrs. Wilkinsons wardrobe



Efter 10 år som vikingetids reenactor har jeg nu taget springet, og er skiftet til min darling viktoriatiden. Foreningen "American Civil War Reenactors of Denmark" i Danmark har en civilist gruppe, og den har jeg nu meldt mig ind i.
Til forskel fra vikingetids reenactment, har civil war folkene en persona man skal portrættere, og i mit tilfælde bliver det Mrs. Wilkinson. De nærmere detaljer om hende er endnu ikke udredt, men sikkert er det, at hun skal have en ret ekstensiv garderobe.

I kan derfor forvente at se en hel del tidlige viktorianske projekter her på siden i fremtiden, da jeg har mange ting jeg skal have rettet til, bygget og syet for at have passende udstyr i min nye hobby.