tirsdag den 20. marts 2012

Skørtet

Jeg må komme med en indrømmelse:
Jeg har allerede syet yderkjolen op. I starten af marts havde CW foreningen en bagjulefrokost, og for at være rimelig præsentabel da jeg skulle møde alle mine nye legekammerater, sørgede jeg for at få basisdelene af kjolen syet op. Den er PT ikke som jeg vil have den, men til lejligheden fungerede den udemærket, og frem til skovturen til sommer vil jeg lave kjolen i super stand.


 Her er hvad jeg gjorde for at lave kjolen:

Det første jeg gjorde efter at havde besluttet hvilket stof jeg skulle bruge var, at måle op hvor meget af hver farve jeg havde til rådighed.

Den lysebrune uld havde jeg 2,8 m af, mens der var 3,1 m af den mørkebrune.
Det var presset, men burde kunne lade sig gøre med lidt snilde. Min drøm var at få skørtet og boleroen i den lyse uld, og lave en bluse med store ærmer i den mørke uld.

Det mest stofkrævende i den brune promenadekjole (sådan er den originale beskrevet) er skørtet. Ifølge originalen skal der bruges et tilnærmelsesvist rektangulært stykke stof, der er ca. samme bredde i toppen som i bunden.
Mønsteret på skørtet på den brune promenadekjole fra www.tidenstoej.natmus.dk

Dette var helt sikkert ikke en mulighed med den mængde stof jeg havde til rådighed. Hvis jeg skulle kopiere det originale mønster til skørtet skulle jeg bruge over 3 m bare til skørtet.
Hvad var mine alternativer?
I 1860'erne skiftede moden en smule, så hvor skørterne tidligere bestod af lange baner stof rynket til et bånd i livet, var de nu ofte lavet af delvis figursyede stykker. Et eksempel er en balkjole fra 1860'erne:
Mønsteret på skørtet på en 1860'er balkjole fra www.tidenstoej.natmus.dk

Min plan blev derfor at have figursyede stykker foran, og have en  fuld bredde stof bagtil, ligesom på Truly victorians mønster. Jeg målte den nedre omkreds nødvendigt for at nå over både crinoline og petticoat, og gav mig til at regne.
Her er hvad jeg kom frem til:

Syningerne kom ikke til at gå lodret eller følge sidesømmen på petticoaten, men jeg fik et skørt der passede hen over mine underdele, og det var det vigtigste. Med ca. 210cm + sømrum brugt havde jeg stadig stof til boleroen, men ikke lange ærmer på den. Det var ok, da jeg ville lave den mørkebrune bluse til.

For at give et bedre fald i viktorianske tøjdele bør man 'flatline' alle stofstykker hvis det er let stof. Flatlining består i at klippe et ekstra lag af hver mønsterdel i et lag bomuldslærred og zigzagge det til yderstoffet. På den måde bliver hver stofstykke en smule tykkere og stivere, og ser bedre ud.
Jeg brugte en olivengrøn bomuld jeg havde ca 20 m på lager af, og kunne hurtigt sy skørtet. 

Som I kan se på billedet i toppen, så kan man se min petticoat under kjolen. Jeg havde desværre været for optimistisk i min vurdering af længden på skørtet, så det blev ikke helt langt nok. Problemet er ikke større end jeg kan lægge petticoaten op, men hvor ville det havde været fantastisk hvis det bare havde passet. 
Sådan går det når man vil presse for meget ind på for lidt stof.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar