Det der med corsetter...

Jeg har fået en del spørgsmål gennem årene om hvor jeg har lært at lave corsetter. Med undtagelse af et kort halvt års ophold på Textilskolen i Holte, så er svaret: Nettet.
Her er der derfor en kort introduktion til emnet, at en masse lækre links!

Hvad er forskellen mellem et corsage og et corset? 
Et corsage sidder tæt på kroppen, men modificerer den ikke. Et corset modificerer formen på kroppen, fx ved at snørre taljen ind.

Hvilke materialer anbefaler du til at lave corsetter i?
Som bærende stof bruger jeg det stof der kaldes 'drejl', som jeg indtil videre kun har kunne finde hos Handler textiler i København. Udenpå det bærende stof bruger et pænt yderstof, som kan være lavet af hvad som helst, bare det er vævet og ikke strikket.

Som stivere bruger jeg udelukkende metalstivere! Plastikstivere som rigelenebånd bliver bløde og ændrer form når de opvarmes af huden, så de er rigtig dårlige at bruge, når det er dem der skal forme dig, og ikke omvendt! Jeg foretrækker de metalstivere der kaldes spiralstivere, da de kan bøjes til alle sider, men beholder deres form uanset hvad man gør ved dem. Den eneste undtagelse er de stivere der sidder lige omkring snørrehullerne. De skal være den slags metalstiver der kaldes blød crinolinestål eller blød fladstål. Denne type stivere kan ikke bøje til siderne. Både spiralstivere og blød fladstål fås hos Handler textiler i flere bredder. Husk at købe de små metalender kaldet dubsko, -de beskytter stoffet mod de skarpe kanter på metalstiverne.

 

Spiralstivere fra handler textil.

 

Fladstål fra Handler textiler.

Som lukkesystem foran bruger jeg en 'planchette', på engelsk en 'busk'. De fås tilsyneladende også kun hos Handler textiler.

Planchetter fra Handler Textiler.

Til snørrehullerne bruger jeg klassiske hul-nitter, men sætter dem i med den tang man kan købe til. Hvis man sætter nitterne i ved at slå dem i med en hammer, er der alt for stor risiko for at de bliver skæve, og med skarpe kanter. Efter al arbejdet med resten af corsettet er der ingen grund til at lege russisk roulette med snørrehullerne. Det er desuden vigtigt at der er minimum en, gerne to stivere lige opad snørrehullerne. det forhindrer corsettet i at rynke sammen, når man snørrer det op. Som beskrevet tidligere, skal man her bruge fladstål som stivere. Det er for at undgå at corsettes snørres ujævnt sammen, så åbningen bagved varierer i bredde. Hvis åbningen varierer, slider det unødigt meget på stoffet, og corsettes går hurtigere i stykker. Ved at bruge fladstål holdes åbningens kanter lige, og derved holdes åbningen også lige.

 Tang og snørreringe fra stof2000.

Hvor har du dine corsetmønstre fra?
Jeg har flere forskellige. En del af mine mønstre har jeg lavet ud fra mit corsagemønster. Det vil sige, at jeg har ændret mønsteret, så taljen blev mindre, og derfor snørrede min egen talje ind.
Jeg har også købt et mønster fra Trulyvictorian.com, som jeg er rimelig tilfreds med. Truly victorians mønster giver mulighed for at justere mønsteret alt efter hvor stor skålstørrelse man har, og det er betydeligt bedre end hvad der ellers er på markedet.
Endelig har jeg fået bogen Corsets and Crinolines, skrevet af Norah Waugh, der indeholder nedskalerede mønstre af forskellige historiske corsetter, corsager og lignende. Jeg har endnu ikke prøvet at sy et af corsetterne fra denne bog, men glæder mig meget.

Links
Joanne Arnett blogger om hendes projekt med at sy sig igennem alle corsetterne i 'Corsets and Crinolines', og hendes blog er helt sikker værd at læse:

Bridges on the body

Joanne er også skribent på siden foundations revealed, der dog kræver betalings medlemsskab for at kunne læse alle artikler på. De har dog et par artikler der er gratis, inklusiv to artikler om at lave corsetmønstre, der helt klart kan anbefales! 'Drafting your own corset' er for helt nybegyndere, mens 'The Corsetmaking Revolution plus Corset Drafting Masterclass' fortæller hvordan man kan lave personlige corset-mønstre fx fra bogen Corsets and crinolines! 

www.foundationsrevealed.com

Den lyserøde pastelkjoles endeligt...

Kan i huske hvor store problemer jeg havde med den lyserøde pastel kjole jeg arbejde på i efteråret? -De blev kun værre!

Da foeret blev syet i, kunne jeg konstatere, at jeg havde brugt en alt for stiv vlieseline til ærmegab og krave, og overgangen mellem de afstivede områder og resten var MEGET tydelig. Derudover rynkede kjolen rigtig meget på ryggen, -hvilket hovedsageligt skyldes at jeg havde brugt mit gamle grundmønster til kjolen, der helt basalt er uddateret og ikke passer ordenligt.
Endeligt fik jeg kun problemer med de satinbånd og fløjelsbånd jeg ville sy sammen til et bælte, de rynkede ad H til!

Alt i alt led kjolen en tragisk men uundgåelig død, og røg i skraldespanden rub og stub. Petticoaten kan dog sagtens genbruges, og da det fantastiske pastel teaparty endnu ikke er afholdt, er der stadig mulighed for at en ny pastel kjole vil rejse sig af asken som en ny fugl fønix.
Når det sker, vil jeg nok være super inspireret af McCalls nemme 50'er kjolemønster, der både var i trykken dengang, og nu. Jeg vil dog lave den ud fra mit nye grundmønster, da den er super nem at lave!

Smaragdgrøn silkekjole

I begejstring over mit nye grundmønster besluttede jeg at sy en kjole til at bruge juleaften. Jeg fik for ca 5 år siden noget smaragdgrøn silke af mine svigerforældre, og da vi skulle holde jul med dem, var det meget passende at det kunne blive brugt der.

Der var kun 1,5 m stof i 90 cm bredde, så jeg valgte at lave en ærmeløs kjole, hvor skulderstykket går ned over skulderen. Valget med en lav ryg-udskæring var rent design, da jeg syntes det ser pænt ud.
Da silke er ret sart, valgte jeg at forstærke det med et lag bomuldslærred, så det bliver bomulden der tager sliddet, og forstærke taljen med et smalt bånd, syet fast i foeret og ved lynlåsen. Resultatet er en tætsiddende kjole, der ikke er i risiko for at lave strækmærker i stoffet ved syningerne.

Madmen kjole og det nye grundmønster

I efteråret faldt jeg for Madmen serien, og især Christina Hendricks som Joan Holloway. Hun har siden 2007 hvor første sæson startede, nærmest egenhændigt bragt timeglasfiguren tilbage i modebilledet. Og ærlig talt, kan man andet end at være misundelig på en person der ser sådan her ud.

Jeg har ikke Christinas figur, men jeg er tilnærmelsesvist timeglasformet, så hendes kjoler fra Madmen fungerer rigtig godt på min figur. For mig var det derfor en god anledning til at få rettet mit grundmønster til, da jeg tilsyneladende har ændret kropsform og holdning siden jeg lavede mit gamle grundmønster i 2005.

For de uindviede i syteknik, er et grundmønster et basismønster der sidder perfekt på én specifik person og er uden fancy detaljer. Det bruges til at konstruere alle andre mønstre ud fra, så man ved, at det vil sidde godt på denne specifikke person.

Mit gamle grundmønster var lavet efter 'Mønsterkonstruktion for kvinder's blusemønster, der blev forlænget ca 20cm ned over hoften. Mit nye grundmønster sidder tættere på kroppen end det gamle, og er lavet som en knælang basiskjole. Ved at lave mønsteret mere tætsiddende blev det muligt for mig at fjerne nogle rynker jeg har haft på ryggen af mit grundmønster, og som har genereret mig siden 2005. Ærmerne er også tættere end i originalen, så de sidder så tæt på armene som muligt.

Alt i alt er der mindre bevægelsesfrihed i det nye grundmønster, men det er stadig muligt at cykle i det, selvom jeg ikke kan krumme ryggen fuldt, uden at stresse rygstykket. Dette passer mig godt, da 80-90% af alt jeg syer alligevel er festtøj der ikke kræver specielt meget bevægelsesfrihed. I øvrigt foretrækker jeg, at jeg selv kan lægge rørlig vidde til, i stedet for at jeg skal lægge mit grundmønster ind, hver gang at det skal være bare en smule tætsiddende.

Men hvad bliver det pokkers grundmønster så til?
Første færdige projekt blev en olivengrøn uldkjole i et simpelt tætsiddende design, knælang og med 3/4 ærmer:

Se, hvis jeg nu også havde lagt mærke til, at Joan Holloway ikke bruger pang-rød læbestift som alle andre 50'er ikoner ellers gør, så ville jeg nå rigtig langt.

Brudekjolen

I sommeren 2010 blev min mand og jeg gift, og i den forbindelse syede jeg min egen brudekjole.

Oprindeligt var planen at jeg skulle købe en kjole, enten som færdig kjole, eller som en bestilling hos en anden syerske. Der var mange argumenter for dette, fx. at jeg i forvejen havde meget travlt i foråret og vi derfor kun ville se mindre til hinanden hvis jeg også skulle sy en kæmpekjole. Det største argument var dog, at min mand frygtede at jeg ville lave et monster af en kjole, hvilket på et eller andet plan jo ikke kan undre nogen.
Ikke desto mindre oplevede jeg kun problemer med at købe en brudekjole, blandt andet en rigtig modbydelig behandling hos House of Brides på Rådhuspladsen, og en generel irritation over hvor meget man skal betale for en kjole bare fordi den skal være hvid...

Så efter en længere samtale med manden, kom vi frem til, at jeg hellere måtte sy den selv, men at han ville giftes med mig i en pæn kjole, og ikke en kæmpekjole med mig inden i.

Resultatet blev en tætsiddende silkekjole i min yndlingsfarve, med friske blomster i håret i stedet for slør:

Den anden nytårskjole

Jeg holdt nytårs aften sammen med bla. en af mine rigtig gode veninder, og da jeg satte dresskode til High Galla, syede vi sammen hendes kjole. Da denne type kjole skal modeleres på kroppen, var det dog mest mig der syede, og hende der blev stukket med nåle.

Kjolen er inspireret af Hilary Swanks kjole til Academy Awards 2005, men er ikke en egentlig kopi.

Det færdige påfugle corsage

Så kom nytår og påfuglecorsaget blev færdigt, sammen med en simpel sort nederdel jeg lavede til. Her er det endelige resultat:

Her er lidt flere billeder fra processen:

Godt nytår til alle, og må det kommende år bringe mange fine kjoler og glade øjeblikke!