fredag den 14. januar 2011

Madmen kjole og det nye grundmønster

I efteråret faldt jeg for Madmen serien, og især Christina Hendricks som Joan Holloway. Hun har siden 2007 hvor første sæson startede, nærmest egenhændigt bragt timeglasfiguren tilbage i modebilledet. Og ærlig talt, kan man andet end at være misundelig på en person der ser sådan her ud.


Jeg har ikke Christinas figur, men jeg er tilnærmelsesvist timeglasformet, så hendes kjoler fra Madmen fungerer rigtig godt på min figur. For mig var det derfor en god anledning til at få rettet mit grundmønster til, da jeg tilsyneladende har ændret kropsform og holdning siden jeg lavede mit gamle grundmønster i 2005.

For de uindviede i syteknik, er et grundmønster et basismønster der sidder perfekt på én specifik person og er uden fancy detaljer. Det bruges til at konstruere alle andre mønstre ud fra, så man ved, at det vil sidde godt på denne specifikke person.

Mit gamle grundmønster var lavet efter 'Mønsterkonstruktion for kvinder's blusemønster, der blev forlænget ca 20cm ned over hoften. Mit nye grundmønster sidder tættere på kroppen end det gamle, og er lavet som en knælang basiskjole. Ved at lave mønsteret mere tætsiddende blev det muligt for mig at fjerne nogle rynker jeg har haft på ryggen af mit grundmønster, og som har genereret mig siden 2005. Ærmerne er også tættere end i originalen, så de sidder så tæt på armene som muligt.

Alt i alt er der mindre bevægelsesfrihed i det nye grundmønster, men det er stadig muligt at cykle i det, selvom jeg ikke kan krumme ryggen fuldt, uden at stresse rygstykket. Dette passer mig godt, da 80-90% af alt jeg syer alligevel er festtøj der ikke kræver specielt meget bevægelsesfrihed. I øvrigt foretrækker jeg, at jeg selv kan lægge rørlig vidde til, i stedet for at jeg skal lægge mit grundmønster ind, hver gang at det skal være bare en smule tætsiddende.

Men hvad bliver det pokkers grundmønster så til?
Første færdige projekt blev en olivengrøn uldkjole i et simpelt tætsiddende design, knælang og med 3/4 ærmer:

Se, hvis jeg nu også havde lagt mærke til, at Joan Holloway ikke bruger pang-rød læbestift som alle andre 50'er ikoner ellers gør, så ville jeg nå rigtig langt.

3 kommentarer:

  1. Hej, er helt vild med din kjole. Er det muligt at få fat i mønsteret af dig?

    SvarSlet
  2. Tjo, har det kun str mig, så hvis du har et grundmønster selv er det nemmere at rette det til efter instruktioner, end at rette en kopi af mit til...
    Så sig endelig til, så skal jeg gerne poste en guide til mønster konstruktion af den her kjole. Det kunne være ganske hyggeligt!

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet