fredag den 7. januar 2011

Brudekjolen

I sommeren 2010 blev min mand og jeg gift, og i den forbindelse syede jeg min egen brudekjole.

Oprindeligt var planen at jeg skulle købe en kjole, enten som færdig kjole, eller som en bestilling hos en anden syerske. Der var mange argumenter for dette, fx. at jeg i forvejen havde meget travlt i foråret og vi derfor kun ville se mindre til hinanden hvis jeg også skulle sy en kæmpekjole. Det største argument var dog, at min mand frygtede at jeg ville lave et monster af en kjole, hvilket på et eller andet plan jo ikke kan undre nogen.
Ikke desto mindre oplevede jeg kun problemer med at købe en brudekjole, blandt andet en rigtig modbydelig behandling hos House of Brides på Rådhuspladsen, og en generel irritation over hvor meget man skal betale for en kjole bare fordi den skal være hvid...

Så efter en længere samtale med manden, kom vi frem til, at jeg hellere måtte sy den selv, men at han ville giftes med mig i en pæn kjole, og ikke en kæmpekjole med mig inden i.

Resultatet blev en tætsiddende silkekjole i min yndlingsfarve, med friske blomster i håret i stedet for slør:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar