mandag den 29. oktober 2012

Gule sommerkjoler

Nu nærmer vi os den mørke tid, og så er det rart at tænke tilbage på sommerens lys og varme. For mig inkluderede det en del gule sommerkjoler, og en tur til Amager strandpark med Sif Veierskov.

Kjolen på billederne er en dip-dyed kjole efter samme princip som den gule og den stribede kjole, med en tætsiddende overdel og en påsyet underdel. I det her tilfælde er skørtet kun 2 gange så bredt som taljen, hvilket giver et helt andet look end når skørtet er 3 gange så breds, som ved den stribede kjole. Årsagen til, at jeg endte med dette design var, at jeg selv farvede stoffet med den glidende overgang fra hvid til gul, og desværre ikke havde mere stof.

Umiddelbart er jeg glad for kjolen, for modsat mange af mine andre kjoler, har jeg faktisk kunne have den her på, på arbejdet. Og det kan være meget praktisk en varm sommerdag, hvor man vil være tildækket men også føle sig lidt sommerlig.

 Fotograf: Sif Veierskov: http://www.shashinart.blogspot.dk/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar