mandag den 1. oktober 2012

Den brune promenade kjole -endelig færdig!

 
Billede taget af Sissela Ørnholt Johansson: https://www.sissela.dk/

Så fik jeg endelig tid til at færdiggøre kjolen.

Efter en del grublen erkendte jeg, at for at den her kjole ikke bare skulle være en halvdårlig kopi af originalen, var jeg nødt til at gå mine egne veje med designet. Dette førte til, at skørtets dekoration blev ændret markant, og som konsekvens hele looket for kjolen.

 Billede taget af Lars Winther Schmidt: www.LARSWS.dk

Billede taget af Sissela Ørnholt Johansson: https://www.sissela.dk/

Boleroen fik skiftet kantebåndet, monteret frynser (det virkede!) og knapper betrukket med samme stof som kjolen. Blusen blev taget ind ved taljen, og skørtets bærestykke blev foldet ud så det dækkede mere af taljen, samtidig med at det blev gjort smallere.

Endelig fik jeg prøvet at lave en paraply/parasol der matcher!
Stellet er en 30 kr paraply fra Tiger, hvor jeg har taget stoffet af, kopieret mønsteret og syet det i matchende stof. Det er desværre ikke den samme lækre uld som kjolen (det havde jeg jo for lidt af), men en polyester til 40 kr der næsten matcher. Desuden fandt jeg ud af, at stellet er ret skrøbeligt. Det gik i stykker under 24 timer efter at paraplyen var færdig, men det kan have noget at gøre med, at jeg kastede med den under det fotoshoot hvor billederne er fra. Jeg må se om Tiger stadig fører den paraply, og ellers må jeg se om jeg kan reparere det med lidt ståltråd og sort tape. Jeg skal i hvert fald have matchende paraplyer til mine fremtidige viktorianske designs!
 
  Billede taget af Lars Winther Schmidt: www.LARSWS.dk

Bemærk i øvrigt de lækre billeder! Jeg var så heldig at komme med på Fotoshoot med  Lars Winther Schmidt og Sissela Ørnholt Johansson. Vi tog til parken ved Hørsholm kirke, hvor der var fotohygge med en masse fotografer og modeller. Jeg er ikke model, men med det rettet tøj kan man være heldig at finde nogle gode fotografer der vil lege med en. Og det må jeg sige at jeg var. 

Så forvent at der kommer en del bedre billeder af kjolerne her på bloggen i fremtiden. Work in progress er stadig mig der knipser med det lille kamera, men af og til kan det ske at kjolerne kommer med på fotoshoot igen.

2 kommentarer:

  1. Den er bedårende, du har ret den er ikke en kopi, da du har tilført den rigtig meget af dine egne ideer og dit håndværk. Billederne er lækre. Jeg kan godt forstå hvis du er glad for og stolt af det fantastiske arbejde med denne kreation
    Knus Ida

    SvarSlet
  2. Mange tak for de pæne ord. Jeg er virkelig glad for kjolen, især fordi den i lang tid var tæt på at blive opgivet. Jeg har lært en masse fra at have for lidt stof til et projekt; primært at jeg skal sørge for at have massere af stof til mine næste projekter. Alt andet presser en til at lave halve løsninger og øger presset for at få det rigtigt i første hug rigtig meget.

    SvarSlet