fredag den 11. februar 2011

Opbevaring af corsetter

Nu er jeg efterhånden i besiddelse af en del corsetter og corsager, og da jeg ikke har et reelt opbevaringssted for dem, roder de en del. Jeg er derfor i gang med at finde et godt opbevaringssystem, der helst skal overholde disse krav:
  1. Det skal være pladsbesparende
  2. Det skal være skånsomt
  3. Det skal kunne være oppe i lejligheden
  4. Det skal være mulig at tage corsetterne ud individuelt
Mit problem er især påfuglecorsaget, der ikke har specielt godt af at blive rullet sammen, og derfor er nødt til at ligge udfoldet.
Jeg har flere forskellige ideer, men er stadig i tvivl om hvilken det skal være.

Bokse:
http://bridgesonthebody.blogspot.com/2010/05/more-packages.html 

Joanne, forfatter til Bridges on the body fik engang returneret sine corsetter fra en udstilling i fine bokse, hvor hvert corset var pakket ind i silkepapir. Af billedet på hendes blog af dømme, var der en boks til hvert corset. Det her system tiltaler mig utrolig meget, da det ville være super skånsomt, og se mega fedt ud når man skulle have fat i et af corsetterne. Desværre overholder det ikke punkt 1 og 3, da det vil være en del bokse, og de derfor ikke ville kunne være i lejligheden. Hvis man samlede flere corsetter i en enkelt boks ville de skulle stables mellem silkepapiret, og ville derfor ikke være så nemme at komme til.

Poser
Et andet alternativ ville være at pakke corsetterne i poser, som eventuelt matchede. Igen tiltaler det farvematchede mig, men poser er bedst egnet til sammenrullede corsetter, da de ellers selv slasker sammen. Omvendt kan poserne hænges ind i skabet på bøjler, så de er nemme at komme til, men ikke er i vejen, og det er helt klart et plus. Måske er det løsningen for alle 'ikke-påfuglecorsager'.

Klemmebøjler
En tredie løsning, som en venlig bekendt kom med var klemmebøjler, -lisom man bruger til bukser. Det vil på den måde være mulig at hænge corsetterne direkte ind i skabet, uden så mange dikkedarer! Det vil desværre kræve lidt skabsplads at have dem alle hængende på hver deres bøjle, og påfuglecorsaget har ikke godt at at blive skubbet og puffet til, som det sker i et skab. På den anden siden kan påfuglecorsaget nok klare det, hvis det fik en mini dragtpose...

Jeg er stadig meget i vildrede om hvad jeg skal vælge. På den ene siden vil jeg gerne have en praktisk løsning, på den anden vil jeg gerne have en lidt lækker løsning! Her er det du min kære læser kommer ind i billedet! Indput er højst værdsat, så skriv gerne en lille kommentar om hvilken ide du bedst kan lide, eller evt en kombi eller måske en helt ny ide!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar