Skørtet

Jeg må komme med en indrømmelse:
Jeg har allerede syet yderkjolen op. I starten af marts havde CW foreningen en bagjulefrokost, og for at være rimelig præsentabel da jeg skulle møde alle mine nye legekammerater, sørgede jeg for at få basisdelene af kjolen syet op. Den er PT ikke som jeg vil have den, men til lejligheden fungerede den udemærket, og frem til skovturen til sommer vil jeg lave kjolen i super stand.

 Her er hvad jeg gjorde for at lave kjolen:

Det første jeg gjorde efter at havde besluttet hvilket stof jeg skulle bruge var, at måle op hvor meget af hver farve jeg havde til rådighed.

Den lysebrune uld havde jeg 2,8 m af, mens der var 3,1 m af den mørkebrune.
Det var presset, men burde kunne lade sig gøre med lidt snilde. Min drøm var at få skørtet og boleroen i den lyse uld, og lave en bluse med store ærmer i den mørke uld.

Det mest stofkrævende i den brune promenadekjole (sådan er den originale beskrevet) er skørtet. Ifølge originalen skal der bruges et tilnærmelsesvist rektangulært stykke stof, der er ca. samme bredde i toppen som i bunden.

Mønsteret på skørtet på den brune promenadekjole fra www.tidenstoej.natmus.dk

Dette var helt sikkert ikke en mulighed med den mængde stof jeg havde til rådighed. Hvis jeg skulle kopiere det originale mønster til skørtet skulle jeg bruge over 3 m bare til skørtet.

Hvad var mine alternativer?

I 1860'erne skiftede moden en smule, så hvor skørterne tidligere bestod af lange baner stof rynket til et bånd i livet, var de nu ofte lavet af delvis figursyede stykker. Et eksempel er en balkjole fra 1860'erne:

Mønsteret på skørtet på en 1860'er balkjole fra www.tidenstoej.natmus.dk

Min plan blev derfor at have figursyede stykker foran, og have en  fuld bredde stof bagtil, ligesom på Truly victorians mønster. Jeg målte den nedre omkreds nødvendigt for at nå over både crinoline og petticoat, og gav mig til at regne.

Her er hvad jeg kom frem til:

Syningerne kom ikke til at gå lodret eller følge sidesømmen på petticoaten, men jeg fik et skørt der passede hen over mine underdele, og det var det vigtigste. Med ca. 210cm + sømrum brugt havde jeg stadig stof til boleroen, men ikke lange ærmer på den. Det var ok, da jeg ville lave den mørkebrune bluse til.

For at give et bedre fald i viktorianske tøjdele bør man 'flatline' alle stofstykker hvis det er let stof. Flatlining består i at klippe et ekstra lag af hver mønsterdel i et lag bomuldslærred og zigzagge det til yderstoffet. På den måde bliver hver stofstykke en smule tykkere og stivere, og ser bedre ud.

Jeg brugte en olivengrøn bomuld jeg havde ca 20 m på lager af, og kunne hurtigt sy skørtet. 

Som I kan se på billedet i toppen, så kan man se min petticoat under kjolen. Jeg havde desværre været for optimistisk i min vurdering af længden på skørtet, så det blev ikke helt langt nok. Problemet er ikke større end jeg kan lægge petticoaten op, men hvor ville det havde været fantastisk hvis det bare havde passet. 

Sådan går det når man vil presse for meget ind på for lidt stof.

Ønskelisten

Ok,
her er så overblikket over hvad jeg har brug for, hvis jeg skal være rigtig fashionabel til skovturen d. 9. juni med Civil War folkene:

Undertøj:
Chemise og pantaloons eller et sæt combinations
Corset
Strømper
Crinoline
Petticoat

Ud af undertøjet har jeg pt combinations, corset, crinoline og petticoat. Strømperne bliver et par knælange hvide bomuldssokker fra H&M. Jeg håber at få tid til at lave et farvekoordineret sæt med chemise, pantaloons og corset, men eftersom disse ting ikke bliver set når showet er igang, så er de langt nede på to-do listen.



Ydertøj:
Bluse
Bolero
Skørt
Sko
Hat

Ydertøjet er inspireret af en brun kjole fra Danmarks Nationalmuseum, som jeg har været vild med de seneste 4 år. Da jeg allerede har uld liggende i kælderen der matcher, men ikke har helt nok til en fuld kopi, bliver kjolen derfor modificeret lidt, så jeg ikke skal ud og købe nyt stof.

 Den brune kjole fra Nationalmuseet. www.tidenstoej.natmus.dk er desværre lukket ned efter at Nationalmuseet fik ny hjemmeside.

Endelig har jeg brug for en uld-kappe der matcher kjolen, og en række accessories: Handsker, lommetørklæde, parasol, vifte og taske. Hverken kappe eller accessories er dog høj prioritet, da det er selve kjolen er der vigtig i første omgang.

Mrs. Wilkinsons wardrobe

Efter 10 år som vikingetids reenactor har jeg nu taget springet, og er skiftet til min darling viktoriatiden. Foreningen "American Civil War Reenactors of Denmark" i Danmark har en civilist gruppe, og den har jeg nu meldt mig ind i.
Til forskel fra vikingetids reenactment, har civil war folkene en persona man skal portrættere, og i mit tilfælde bliver det Mrs. Wilkinson. De nærmere detaljer om hende er endnu ikke udredt, men sikkert er det, at hun skal have en ret ekstensiv garderobe.

I kan derfor forvente at se en hel del tidlige viktorianske projekter her på siden i fremtiden, da jeg har mange ting jeg skal have rettet til, bygget og syet for at have passende udstyr i min nye hobby.

ARKIV: Gallakjole i empiresnit, Oktober 2006

Den første ud af tre gallakjoler lavet til et modeshow til et liverollespil. Denne her lavede jeg til mig selv, men måtte tilføje stropperne senere, da kjolen ellers faldt en smule ned.
Billedet er fra min fasters sølvbryllup.

Kjolen er lavet af chiffon og foerstof, kantet med perler.

Grønt corset

Efter at havde lavet det turkis corset erkendte jeg, at jeg vil have et corsetmønster der er fuldstændig modeleret efter mine mål. Det turkis, det musel-malede og det røde corset er alle lavet efter truly victorians corset-mønster, og selvom de sidder udemærket (jeg har jo modificeret mønsteret til dem alle sammen) så sidder de ikke perfekt.

I november lavede jeg derfor et nyt mønster baseret på et gammelt corsagemønster jeg lavede til mig selv da jeg gik på Textilskolen i Holte. For at få et så realistisk mønster som muligt, brugte jeg corsagedrejl til at teste og tilrette mønsteret i, og da jeg var færdig stod jeg tilbage med stofstykker der ikke helt passede til et fuldt overbust corset, men fint kunne laves om til et underbust.

Det dyre stof skulle jo ikke gå til spilde, så de blev kombineret med et par rester fra da jeg syede min brudekjole og voila! Et lækkert olivengrønt corset!
Corsettet går til lige under brystet, så overkanten dækkes af bh'en. Det er lavet i to lag corsagedrejl og har et taljebånd indsyet, så det er ekstra solidt i taljen. Stiverne er som sædvanlig 7mm spiralstivere og 7 mm blød fjederstål på hver side af snørrehullerne. Kanterne er syet med bomuldskantebånd dækket med silke der er klippet på skrå af trådretningen. For at få så pæne kanter som muligt har jeg syet den endelige syning på kantebåndet i hånden, så det ikke kan ses fra forsiden.

 

Lidt billeder fra processen:

ARKIV: Min første viktorianske kjole, januar 2006

Kjolen er lavet af mørkegrøn bomuldsfløjel der ikke er riflet, og en grågrøn viskose-taft der tog mig en krig at finde. Oprindeligt var det planlagt at der skulle en masse flæser og sløjfer på kjolen, da de originale kjoler fra viktoriatiden ofte var læsset til med det. Men da kjolen var nået dette stadie, syntes jeg det var synd at ødelægge en pæn kjole ved at overgøre det.
For at kjolen får den karakteristiske form må man indenunder have korrekt undetøj. Dvs et korset og en rumpepude.

PT skal kjole lægges ca 5 cm ind i taljen for at passe perfekt, og undgå de rynker man kan de på ryggen.

ARKIV: Gallakjole i tyl, vinter 07/08

En sort gallakjole i satin og brydetyl, syet til nytårsfesten på Studentergården vinteren 07/08.
Kjolen er inspireret af en rød kjole brugt i Magasins reklamer op til jul. Da tyl effekten er meget i øjnefaldende i sig selv valgte jeg at skifte farven til sort for at den ikke blev alt for spraglet i designet. Det viste sig at 98% af alle pigerne til festen havde sort på, så kunne nok godt havde valgt rød eller måske grøn alligevel.