Viser opslag med etiketten mønster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mønster. Vis alle opslag

fredag den 8. juni 2012

Blusen


 Blusen til den brune promenade kjole er lavet efter TV440 Pagoda Bodice, men med modificerede ærmer og skød. Som man kan se af mønsteret til den originale kjole har blusen ingen ærmer oprindeligt, så her måtte jeg improvisere lidt.


TV440 fra Truly Victorian                 Mit modificerede ærme

Mønsteret på den originale kjole fra tidens tøj.

Blusen blev testet ligsom resten af kjole til bagjulefrokosten, og jeg erkendte at den skulle rettes lidt til: Nederst på ryggen gaber blusen en del, dette skal tages ind. Ærmerne skal også rettes til et mere autentisk mønster, men så burde blusen også være i fin form.

søndag den 29. april 2012

Boleroen

Boleroen afviger relativt meget fra den originale promenadekjole.

På den oprindelige kjole har boleroen lange ærmer, med dekorative kantebånd til at give illusionen af ærmer. Under den bæres en vest, der kun er beregnet til at ses på mavepartiet.
På grund af stof-mangel har min bolero ingen ærmer, men bæres istedet over en langærmet bluse.

 Til venstre: Den originale kjole fra tidenstoej.natmus.dk. Til højre: Min foreløbige version.

For at lave mønsteret til min version støttede jeg mig igen til informationerne på www.tidenstoej.natmus.dk hvor mønsteret på den originale kjole var lagt op:

 Jeg havde flere forskellige mønstre fra Truly Victorian på lager, og valgte at modificere TV440 Pagoda Bodice til at passe med mønstrene på tiden Tøj.



Alle mønsterdelene blev klippet i både den lyse uld og det grønne bomuldsstof jeg bruger til at flatline. For at give lidt dekoration syede jeg baner af det mørkebrune uld på langs kanten, og foran brugte jeg hægter til at lukke boleroen med.

 
Efter at havde prøvet boleroen til den bag-julefrokost jeg brugte den til, må jeg erkende at jeg er bredere over brystet end for 2-3 år siden. Det betyder at boleroen er en smule snæver og risikerer at krybe op, så der dannes folder.
Derfor er min plan at fjerne alle de brune bånd og fjerne oplægget hele vejen rundt lans underkanten, fronten og halsen. I stedet laver jeg kantebånd af den brune uld og sætter på hele vejen rundt, hvilket skulle gøre boleroen en smule længere og bredere foran. Jeg er virkelig glad for frynserne på originalkjolen, så dem vil jeg også se om jeg kan få inkorporeret i min version, sammen med de fine brune blomster.

onsdag den 2. november 2011

Combinations -mønsteret

Truly Victorian sælger et mønster på viktorianske combinations for 13,5$ ~75 kr + porto, hvilket er en smule dyrt i forhold til hvor nemt det er for mig at konstruere det selv.

Her er derfor et par billeder fra mønsterkonstruktionen:

 Mønsteret fra min gamle chemise (inderkjole) blev brugt til at bestemme halsudskæringen.

Mit gamle grundmønster til bluser blev brugt til at bestemme resten af formen.

Herimellem kom så en enorm mængde fidlen med mønsteret, mit buskemønster m.m. Resultet blev sådan her:

Som man kan se, har jeg ikke klippet detaljerne på buksebenene, men venter med dem til jeg har prøvet sættet på. Nu skal delene bare sys sammen, og eventuelle rettelser ordnes på stoffet. Jeg endte med at bruge almindeligt bomuldslærred, da jeg ikke kunne finde noget blødere i naturstof, uden at det enten var silke eller gennemsigtigt. Jeg er lidt bekymret for om det bliver for stift, men nu må vi se.

mandag den 31. oktober 2011

Viktoriansk undertøj -Combinations

I sommers solgte jeg min hvide viktorianske kjole, inklusive alle underlagene. Det var helt fint, jeg havde brug for et nyt og bedre corset, og resten af undertøjet var farvematchet til corsettet. Men resultatet er nu, at jeg ikke har noget undertøj til at have på under de viktorianske rober.

Jeg har støvet en del rundt på nettet efter inspiration, og faldt over den del:

Combinations fra Truly Victorian

MadameKats undertøj fra en underwear breakfast

Before the Automobile, -en finsk syblog

Kan i genkende et systematisk brug af sort og hvid?
Min plan er at lave et sæt combinations som dem fra Truly Victorian, og dekorere dem med resterne af blonde fra min sorte 50'er petticoat. Det skal nok blive godt!

Her er designskitsen:

onsdag den 12. oktober 2011

Mønsterkonstruktionen!

Som udgangspunkt for mit nye mønster har jeg brugt mønsteret fra det mussel-malede corset.


For at vurdere hvor bh-bøjlen skulle placeres prøvede jeg derfor corsettet på hen over en af mine bedste bh'er, og markerede bøjlens placering med knappenåle. Herefter var det nemt at overføre placeringen til papirmønsteret.
Så langt så godt.

Herefter skulle jeg bruge de ting jeg lærte fra Foundations Revealeds serie om bh-konstruktion. Dette var en af de serier der ikke er gratis tilgængeligt på hjemmesiden, men også en af dem jeg har været mest glad for mit abonnement for.

Bh'ers vigtigste konstruktionsområde er skålen og den såkaldte 'craddle', området hvor skålen sidder fast på. Begge dele har jeg lavet før med hjælp fra overstående hjemmeside, men det var til normale bh-materialer og ikke corsagedrejl.
Jeg brugte mine basismønstre herfra, og kombinerede dem med det modificerede corset mønster. Da mit craddle-mønster var ret forskelligt fra det jeg havde tegnet på corset-mønsteret fulgte jeg craddle-versionen. Det skulle vise sig at være en fejl.

Her er det endelige mønster, hvor man kan se at craddleområdet er blevet modificeret. Efter at jeg havde lavet mit første udkast til mønsteret og syet det i corsagedrejl, kunne jeg konstatere at craddle-formen var for smal, og derfor placerede bh-bøjlen ovenpå bryst-vævet i stedet for omkring. Da jeg tegnede de nødvendige rettelser ind på corset-mønsteret kunne jeg se, at min oprindelige placering af craddle-området lå præcis der, hvor rettelserne placerede dem nu.

Et andet problem jeg opdagede under test-syningen var, at selve bh-skålen var for lille.
Det oprindelige mønster var beregnet til lette materialer, der har en lille smule stræk i sig. Her mener jeg ikke strækstof, men alt har nærmest mere stræk end corsagedrejl! Resultatet blev at jeg måtte klippe et snit i bh-skålen og indsætte en kile så skålen passede. Målene fra kilen kunne jeg så bruge til at tegne et nyt mønsterstykke istedet for det gamle.


Til aller sidst rettede jeg den nederste kant på corsettet. Underkanten på det mussel-malede corset var helt lige, mens det nye corset skal bue ned midt foran og ude på siderne. De endelige detaljer for underkanten bliver dog først lavet på det rigtige corset, da jeg er i tvivl om den præcise form jeg vil have på kanten. Den bedste måde at bestemme sig for formen ville havde været at klippe den i test-corsettet, men jeg genbruger stoffet fra det til indersiden af det færdige corset.

fredag den 4. februar 2011

Det der med corsetter...

Jeg har fået en del spørgsmål gennem årene om hvor jeg har lært at lave corsetter. Med undtagelse af et kort halvt års ophold på Textilskolen i Holte, så er svaret: Nettet.
Her er der derfor en kort introduktion til emnet, at en masse lækre links!

Hvad er forskellen mellem et corsage og et corset? 
Et corsage sidder tæt på kroppen, men modificerer den ikke. Et corset modificerer formen på kroppen, fx ved at snørre taljen ind.

Hvilke materialer anbefaler du til at lave corsetter i?
Som bærende stof bruger jeg det stof der kaldes 'drejl', som jeg indtil videre kun har kunne finde hos Handler textiler i København. Udenpå det bærende stof bruger et pænt yderstof, som kan være lavet af hvad som helst, bare det er vævet og ikke strikket.

Som stivere bruger jeg udelukkende metalstivere! Plastikstivere som rigelenebånd bliver bløde og ændrer form når de opvarmes af huden, så de er rigtig dårlige at bruge, når det er dem der skal forme dig, og ikke omvendt! Jeg foretrækker de metalstivere der kaldes spiralstivere, da de kan bøjes til alle sider, men beholder deres form uanset hvad man gør ved dem. Den eneste undtagelse er de stivere der sidder lige omkring snørrehullerne. De skal være den slags metalstiver der kaldes blød crinolinestål eller blød fladstål. Denne type stivere kan ikke bøje til siderne. Både spiralstivere og blød fladstål fås hos Handler textiler i flere bredder. Husk at købe de små metalender kaldet dubsko, -de beskytter stoffet mod de skarpe kanter på metalstiverne.

Spiralstivere fra handler textil.

 
Fladstål fra Handler textiler.

Som lukkesystem foran bruger jeg en 'planchette', på engelsk en 'busk'. De fås tilsyneladende også kun hos Handler textiler.
Planchetter fra Handler Textiler.

Til snørrehullerne bruger jeg klassiske hul-nitter, men sætter dem i med den tang man kan købe til. Hvis man sætter nitterne i ved at slå dem i med en hammer, er der alt for stor risiko for at de bliver skæve, og med skarpe kanter. Efter al arbejdet med resten af corsettet er der ingen grund til at lege russisk roulette med snørrehullerne. Det er desuden vigtigt at der er minimum en, gerne to stivere lige opad snørrehullerne. det forhindrer corsettet i at rynke sammen, når man snørrer det op. Som beskrevet tidligere, skal man her bruge fladstål som stivere. Det er for at undgå at corsettes snørres ujævnt sammen, så åbningen bagved varierer i bredde. Hvis åbningen varierer, slider det unødigt meget på stoffet, og corsettes går hurtigere i stykker. Ved at bruge fladstål holdes åbningens kanter lige, og derved holdes åbningen også lige.

 Tang og snørreringe fra stof2000.


Hvor har du dine corsetmønstre fra?
Jeg har flere forskellige. En del af mine mønstre har jeg lavet ud fra mit corsagemønster. Det vil sige, at jeg har ændret mønsteret, så taljen blev mindre, og derfor snørrede min egen talje ind.
Jeg har også købt et mønster fra Trulyvictorian.com, som jeg er rimelig tilfreds med. Truly victorians mønster giver mulighed for at justere mønsteret alt efter hvor stor skålstørrelse man har, og det er betydeligt bedre end hvad der ellers er på markedet.
Endelig har jeg fået bogen Corsets and Crinolines, skrevet af Norah Waugh, der indeholder nedskalerede mønstre af forskellige historiske corsetter, corsager og lignende. Jeg har endnu ikke prøvet at sy et af corsetterne fra denne bog, men glæder mig meget.

Links
Joanne Arnett blogger om hendes projekt med at sy sig igennem alle corsetterne i 'Corsets and Crinolines', og hendes blog er helt sikker værd at læse:

Joanne er også skribent på siden foundations revealed, der dog kræver betalings medlemsskab for at kunne læse alle artikler på. De har dog et par artikler der er gratis, inklusiv to artikler om at lave corsetmønstre, der helt klart kan anbefales! 'Drafting your own corset' er for helt nybegyndere, mens 'The Corsetmaking Revolution plus Corset Drafting Masterclass' fortæller hvordan man kan lave personlige corset-mønstre fx fra bogen Corsets and crinolines! 


fredag den 14. januar 2011

Madmen kjole og det nye grundmønster

I efteråret faldt jeg for Madmen serien, og især Christina Hendricks som Joan Holloway. Hun har siden 2007 hvor første sæson startede, nærmest egenhændigt bragt timeglasfiguren tilbage i modebilledet. Og ærlig talt, kan man andet end at være misundelig på en person der ser sådan her ud.


Jeg har ikke Christinas figur, men jeg er tilnærmelsesvist timeglasformet, så hendes kjoler fra Madmen fungerer rigtig godt på min figur. For mig var det derfor en god anledning til at få rettet mit grundmønster til, da jeg tilsyneladende har ændret kropsform og holdning siden jeg lavede mit gamle grundmønster i 2005.

For de uindviede i syteknik, er et grundmønster et basismønster der sidder perfekt på én specifik person og er uden fancy detaljer. Det bruges til at konstruere alle andre mønstre ud fra, så man ved, at det vil sidde godt på denne specifikke person.

Mit gamle grundmønster var lavet efter 'Mønsterkonstruktion for kvinder's blusemønster, der blev forlænget ca 20cm ned over hoften. Mit nye grundmønster sidder tættere på kroppen end det gamle, og er lavet som en knælang basiskjole. Ved at lave mønsteret mere tætsiddende blev det muligt for mig at fjerne nogle rynker jeg har haft på ryggen af mit grundmønster, og som har genereret mig siden 2005. Ærmerne er også tættere end i originalen, så de sidder så tæt på armene som muligt.

Alt i alt er der mindre bevægelsesfrihed i det nye grundmønster, men det er stadig muligt at cykle i det, selvom jeg ikke kan krumme ryggen fuldt, uden at stresse rygstykket. Dette passer mig godt, da 80-90% af alt jeg syer alligevel er festtøj der ikke kræver specielt meget bevægelsesfrihed. I øvrigt foretrækker jeg, at jeg selv kan lægge rørlig vidde til, i stedet for at jeg skal lægge mit grundmønster ind, hver gang at det skal være bare en smule tætsiddende.

Men hvad bliver det pokkers grundmønster så til?
Første færdige projekt blev en olivengrøn uldkjole i et simpelt tætsiddende design, knælang og med 3/4 ærmer:

Se, hvis jeg nu også havde lagt mærke til, at Joan Holloway ikke bruger pang-rød læbestift som alle andre 50'er ikoner ellers gør, så ville jeg nå rigtig langt.

onsdag den 1. september 2010

Mønster konstruktion


Så er jeg gået igang med at koonstruere mønsteret til overdelen på pastel kjolen. Jeg har taget udgangspunkt i en kjole jeg fandt på nettet, båret af Dita von Tease:

Jeg kan desværre se, nu hvor jeg kom hjem til computeren, at jeg har lavet ærmerne for korte i mit mønster. Oh well, det burde være relativt nemt at rette til.

I øvrigt endte jeg med at købe satinen i støvet gammelrosa fra stof2000 til kjolen. Helt sikkert pastel, men ikke fuldstændigt ude af kontrol. I øvrigt glemte jeg at købe sytråd med, og måtte derfor forbi en sybutik jeg hele tiden glemmer ligger her i Nordvest kvarteret. Der havde de et hav af ternet stof, sådan nogle picnic dugs tern, der ville være super fede at havde lavet kjolen i. Desværre havde jeg købt al det stof jeg skulle bruge, så holdt mig til min ene lille sytråds rulle.