Victorian winter

I have not been very active with photoshoots this winter, so instead I have a little treat for you from last winter: A pair of well to do victorians, posing to the photographer.

The photo was taken by Rene Bang at Christiansborg on a cold December day in 2012. Both outfits were made by me, Jacob is wearing a set made specifically for him, and Sascha Norsbo my promenade dress.

It was a very odd thing seeing another person wearing one of my dresses, but I think that Rene, Jacob and Sascha together created such a good picture, that it was quite worth it.

Den brune promenade kjole -endelig færdig!

 

Billede taget af Sissela Ørnholt Johansson: https://www.sissela.dk/

Så fik jeg endelig tid til at færdiggøre kjolen.

Efter en del grublen erkendte jeg, at for at den her kjole ikke bare skulle være en halvdårlig kopi af originalen, var jeg nødt til at gå mine egne veje med designet. Dette førte til, at skørtets dekoration blev ændret markant, og som konsekvens hele looket for kjolen.

 Billede taget af Lars Winther Schmidt: www.LARSWS.dk

Billede taget af Sissela Ørnholt Johansson: https://www.sissela.dk/

Boleroen fik skiftet kantebåndet, monteret frynser (det virkede!) og knapper betrukket med samme stof som kjolen. Blusen blev taget ind ved taljen, og skørtets bærestykke blev foldet ud så det dækkede mere af taljen, samtidig med at det blev gjort smallere.

Endelig fik jeg prøvet at lave en paraply/parasol der matcher!

Stellet er en 30 kr paraply fra Tiger, hvor jeg har taget stoffet af, kopieret mønsteret og syet det i matchende stof. Det er desværre ikke den samme lækre uld som kjolen (det havde jeg jo for lidt af), men en polyester til 40 kr der næsten matcher. Desuden fandt jeg ud af, at stellet er ret skrøbeligt. Det gik i stykker under 24 timer efter at paraplyen var færdig, men det kan have noget at gøre med, at jeg kastede med den under det fotoshoot hvor billederne er fra. Jeg må se om Tiger stadig fører den paraply, og ellers må jeg se om jeg kan reparere det med lidt ståltråd og sort tape. Jeg skal i hvert fald have matchende paraplyer til mine fremtidige viktorianske designs!

 

  Billede taget af Lars Winther Schmidt: www.LARSWS.dk

Bemærk i øvrigt de lækre billeder! Jeg var så heldig at komme med på Fotoshoot med  Lars Winther Schmidt og Sissela Ørnholt Johansson. Vi tog til parken ved Hørsholm kirke, hvor der var fotohygge med en masse fotografer og modeller. Jeg er ikke model, men med det rettet tøj kan man være heldig at finde nogle gode fotografer der vil lege med en. Og det må jeg sige at jeg var. 

Så forvent at der kommer en del bedre billeder af kjolerne her på bloggen i fremtiden. Work in progress er stadig mig der knipser med det lille kamera, men af og til kan det ske at kjolerne kommer med på fotoshoot igen.

Frynser til den brune promenadekjole

Som man kan se på original kjolen, så skal der bruges en del frynser på boleroen, for at få samme look:

Det har desværre været helt umuligt at skaffe frynser der matchede farverne på min kjole, så jeg er gået igang med et lille eksperiment: Kan jeg selv lave frynserne?

Her er lidt billeder fra processen:

 

 

Jeg glæder mig meget til at se resultatet!

Tilretning af den viktorianske petticoat

Eftersom petticoaten stikker ud under min brune kjole, og generelt har en tendens til at hænge lidt skævt, har jeg rettet den lidt til.

 

Siden jeg oprindeligt lavede skørtet tilbage i 2010 er der kommet endnu en flæse på i toppen for at give lidt bulk og kontrast til taljen. Den ekstra flæse har nu måtte lade livet til fordel for en 5 cm afkortning af skørtet (klippet af oppefra), og et trådlige bærestykke.

Et af hovedproblemerne med petticoaten er, at jeg aldrig har syet et bærestykke på. Det betyder at ca. 2/3 af det der fungerer som bærestykke er klippet på skrå af trådretningen.

Umiddelbart lyder det ikke som det store problem, men stof klippet på skrå af trådretningen er strækbart, og med et så tungt skørt, blev taljeåbningen hurtigt større. Jeg har midlertidigt haft en sikkerhedsnål til at tage sig af lidt af problemet, men så længe jeg ikke løste det, så ville taljeåbningen blive ved med at blive større.

Forhåbentlig synker skørtet ikke mere nu, og det burde i hvert fald ikke stikke ud under yderkjolerne mere.

Blusen

 Blusen til den brune promenade kjole er lavet efter TV440 Pagoda Bodice, men med modificerede ærmer og skød. Som man kan se af mønsteret til den originale kjole har blusen ingen ærmer oprindeligt, så her måtte jeg improvisere lidt.

TV440 fra Truly Victorian                 Mit modificerede ærme

Mønsteret på den originale kjole fra tidens tøj.

Blusen blev testet ligsom resten af kjole til bagjulefrokosten, og jeg erkendte at den skulle rettes lidt til: Nederst på ryggen gaber blusen en del, dette skal tages ind. Ærmerne skal også rettes til et mere autentisk mønster, men så burde blusen også være i fin form.

Et lille lommetørklæde

En del af den ønskeliste jeg har for mit civil-war outfit er et lommetørklæde. En lille detalje, der enten nemt kan udelades eller løses med et billigt indkøb, men som jeg selvfølgelig skal gøre besværlig...

Jeg fik min mand til at købe en pakke hvide lommetørklæder med hjem fra en herretøjsbutik, og vaskede dem så de ikke vil krympe mere. Så håndsyede jeg en blondekant på fra Handler Textiler, med ca 4 sting pr cm. Det bliver ca 560 sting for et 35*35 cm lommetørklæde, hvilket jeg ikke lige havde tænkt over da jeg gik igang...
Ved at håndsy blonden på så fint kan den sys på uden at overlappe med selve lommetørklædet og derved få en endnu finere tekstur.

Jeg er vældig glad for mit lommetørklæde, men laver nok kun det ene. Hvis jeg rent faktisk får brug for ekstra, hugger jeg resten af de blondefri vi har liggende og er en smule ufashionabel.

Boleroen

Boleroen afviger relativt meget fra den originale promenadekjole.

På den oprindelige kjole har boleroen lange ærmer, med dekorative kantebånd til at give illusionen af ærmer. Under den bæres en vest, der kun er beregnet til at ses på mavepartiet.
På grund af stof-mangel har min bolero ingen ærmer, men bæres istedet over en langærmet bluse.

 Til venstre: Den originale kjole fra tidenstoej.natmus.dk. Til højre: Min foreløbige version.

For at lave mønsteret til min version støttede jeg mig igen til informationerne på www.tidenstoej.natmus.dk hvor mønsteret på den originale kjole var lagt op:

 Jeg havde flere forskellige mønstre fra Truly Victorian på lager, og valgte at modificere TV440 Pagoda Bodice til at passe med mønstrene på tiden Tøj.

Alle mønsterdelene blev klippet i både den lyse uld og det grønne bomuldsstof jeg bruger til at flatline. For at give lidt dekoration syede jeg baner af det mørkebrune uld på langs kanten, og foran brugte jeg hægter til at lukke boleroen med.

 

Efter at havde prøvet boleroen til den bag-julefrokost jeg brugte den til, må jeg erkende at jeg er bredere over brystet end for 2-3 år siden. Det betyder at boleroen er en smule snæver og risikerer at krybe op, så der dannes folder.

Derfor er min plan at fjerne alle de brune bånd og fjerne oplægget hele vejen rundt lans underkanten, fronten og halsen. I stedet laver jeg kantebånd af den brune uld og sætter på hele vejen rundt, hvilket skulle gøre boleroen en smule længere og bredere foran. Jeg er virkelig glad for frynserne på originalkjolen, så dem vil jeg også se om jeg kan få inkorporeret i min version, sammen med de fine brune blomster.

Skørtet

Jeg må komme med en indrømmelse:
Jeg har allerede syet yderkjolen op. I starten af marts havde CW foreningen en bagjulefrokost, og for at være rimelig præsentabel da jeg skulle møde alle mine nye legekammerater, sørgede jeg for at få basisdelene af kjolen syet op. Den er PT ikke som jeg vil have den, men til lejligheden fungerede den udemærket, og frem til skovturen til sommer vil jeg lave kjolen i super stand.

 Her er hvad jeg gjorde for at lave kjolen:

Det første jeg gjorde efter at havde besluttet hvilket stof jeg skulle bruge var, at måle op hvor meget af hver farve jeg havde til rådighed.

Den lysebrune uld havde jeg 2,8 m af, mens der var 3,1 m af den mørkebrune.
Det var presset, men burde kunne lade sig gøre med lidt snilde. Min drøm var at få skørtet og boleroen i den lyse uld, og lave en bluse med store ærmer i den mørke uld.

Det mest stofkrævende i den brune promenadekjole (sådan er den originale beskrevet) er skørtet. Ifølge originalen skal der bruges et tilnærmelsesvist rektangulært stykke stof, der er ca. samme bredde i toppen som i bunden.

Mønsteret på skørtet på den brune promenadekjole fra www.tidenstoej.natmus.dk

Dette var helt sikkert ikke en mulighed med den mængde stof jeg havde til rådighed. Hvis jeg skulle kopiere det originale mønster til skørtet skulle jeg bruge over 3 m bare til skørtet.

Hvad var mine alternativer?

I 1860'erne skiftede moden en smule, så hvor skørterne tidligere bestod af lange baner stof rynket til et bånd i livet, var de nu ofte lavet af delvis figursyede stykker. Et eksempel er en balkjole fra 1860'erne:

Mønsteret på skørtet på en 1860'er balkjole fra www.tidenstoej.natmus.dk

Min plan blev derfor at have figursyede stykker foran, og have en  fuld bredde stof bagtil, ligesom på Truly victorians mønster. Jeg målte den nedre omkreds nødvendigt for at nå over både crinoline og petticoat, og gav mig til at regne.

Her er hvad jeg kom frem til:

Syningerne kom ikke til at gå lodret eller følge sidesømmen på petticoaten, men jeg fik et skørt der passede hen over mine underdele, og det var det vigtigste. Med ca. 210cm + sømrum brugt havde jeg stadig stof til boleroen, men ikke lange ærmer på den. Det var ok, da jeg ville lave den mørkebrune bluse til.

For at give et bedre fald i viktorianske tøjdele bør man 'flatline' alle stofstykker hvis det er let stof. Flatlining består i at klippe et ekstra lag af hver mønsterdel i et lag bomuldslærred og zigzagge det til yderstoffet. På den måde bliver hver stofstykke en smule tykkere og stivere, og ser bedre ud.

Jeg brugte en olivengrøn bomuld jeg havde ca 20 m på lager af, og kunne hurtigt sy skørtet. 

Som I kan se på billedet i toppen, så kan man se min petticoat under kjolen. Jeg havde desværre været for optimistisk i min vurdering af længden på skørtet, så det blev ikke helt langt nok. Problemet er ikke større end jeg kan lægge petticoaten op, men hvor ville det havde været fantastisk hvis det bare havde passet. 

Sådan går det når man vil presse for meget ind på for lidt stof.