Hvide ærmer til den ternede kjole

En interessant ting fra viktoriatiden er, at de altid brugte aftagelige kraver og falske ærmer eller ærmekanter for at skåne tøjet. Fænomenet fandtes hos både mænd og kvinder, hvor aftagelige dele både mindskede sliddet på tøjet, og gjorde det nemmere at vaske de dele der blev snavsede hurtigst.


Til min kjole skal jeg bruge en krave og et sæt underærmer til de brede pagodeærmer. Jessie Ratledge har samlet en række billeder af originale ærmer og kraver her. Min hovedinspiration er fra tre kilder:  Det øverste billede er fra bogen 'Fashion and Costumes from Godey's Lady's Book Including 8 Plates in Full Color' af Stella Blum: "Sleeves of a delicate imported muslin; with plainer insertion it could be worn for mourning (9/54).

Nr 2 kilde er fra the Met i New York, der heldigvis har en hel del ting lagt online. Linket fandt jeg via Jessie Ratledges Pinterest nævnt ovenfor.

  

Endelig har jeg fra bogen 'Patterns of fashion 2' af Janet Arnold fundet et mønster på hvordan jeg kunne lave mine egne ærmer:

Samlet blev resultatet dette, et simpelt ærme med 3 folder og blonde langs manchet-kanten. Der er nævnt flere forskellige måder at holde ærmerne oppe: En tidlig version af elastik (ala skåneærmer!), syning fast til foeret af ærmet og på billedet fra the Met ovenfor kan man se snører der sandsynligvis har været brugt til at binde ærmerne fast over albuen.

Jeg har i første omgang valgt at sy ærmerne fast i foeret på yder-ærmet, da det var mindst tidskrævende. Men planen er, at korte ærmerne ned og sætte elastik i dem. Det er drøn sejt at der var elastik i vikotriatiden!

 

Den runde krinoline

Som nævnt tidligere, har jeg lavet mig en rund krinoline, der skal gå under den ternede kjole. Det er meget fint, men desværre viste det sig, at krinolinen ikke fungerer ordenligt: Den giver en forkert silhouet!

Her ses krinolinen og petticoaten i den version den startede ud med. Som sådan en meget rund silhouet, men med både petticoat og kjolestof ud over (det har jeg desværre ikke et billede af), blev silhouetten meget høj med næsten lodrette sider.

Efter lidt grublen blev de to øverste stivere indsnævret, så radius på dem blev henholdsvis  28 og 38 cm. Et være puslearbejde, hvor hvert lodrette bånd skulle pilles af og genplaceres på de indsnævrede stålringe.
Det håbede jeg så løste problemet, men så let skulle det ikke være!
Her ses krinolinen, petticoaten og med kjolestoffet over. Og det er tydeligt at der stadig var et problem! Overkanten var nu rettet pænt til som jeg ville have den, men den nederste del af siderne gik nærmest indad.
Meget problematisk.

Det endelige forsøg blev modeleret med petticoaten og yderkjolen hen over: Nederste stiver forblev uændret, så blev øverste stiver sat i med nåle, og silhouetten testet med petticoat og yderskørt ud over. Så kom næste stiver i, osv.
.

 Det færdige resultat er præcis det jeg vil have. Omend yderskørtet stadig skal lægges op...

Den ternede kjole

Så er der ved at være styr på overdelen, hvor jeg har fået fikset de sidste ting:

• Belægning på front og halsudskæring
• Lækre matchende knaphuller 
• 14 matchende knapper
• Underkanten, der er lagt på med matchende skråbånd.

Alt i alt er jeg rigtig glad for resultatet:

 Overdelen set indefra. Her kan man se både belægningen på fronten og kraven, samt skråbåndet nederst på overdelen.

 Detaljen med at bruge skråbånd til at lægge op med er tidskorrekt for perioden. De kræver en del håndsyning, men processen er hyggelig og resultatet giver en fed mavefornemmelse! Egentlig burde jeg også sætte et taljebånd i, og sætte stivere i hver lodret syning, men der har jeg ikke gjort ved nogen af mine viktorianske kjoler. Det er desværre en uvane, men pt sidder overdelen så pænt, at der ikke er nogen grund til at bruge tiden og materialerne på det.

Lidt billeder fra processen:

Skråbåndet på nederste kant er syet fast med symaskine på den ene kant, foldet og derefter syet fast i hånden. På den måde kan jeg sørge for kun at sy igennem det inderste lag stof i overdelen, så syningen ikke er synlig udefra. Smart!

 Knaphuller er syet med min nye symaskine, der har flere forskellige knaphulsmodeller at vælge fra. Her har jeg valgt at bruge en model der runder i begge ender.

Den ternede kjole -overdelen

Her er så begyndelsen til overdelen på den ternede kjole.

Mønsteret er TV440 Pagoda bodice fra Truly Victorian, som jeg også baserede den brune promenadekjole på. Denne gang har jeg dog holdt mig helt til mønsteret, og de eneste modifikationer er derfor dem, der søger for at mønsteret passer specifikt min krop.

Truly victorians TV440 Pagoda bodice

 Overdelen består af en ternet bomuld i hvid, mørkegrå og dueblå, som er foret med en ensfarvet dueblå bomuld, der matcher. Man kan se den dueblå farve på indersiden af ærmerne. PT mangler overdelen at få lagt en belægning hele vejen rundt i kraven, foran og i forneden, at få lavet knaphuller og isyet knapper.

I Stofogstil i Roskilde fandt jeg nogle simple metalknapper beregnet til at blive overtrukket med stof, og dem er planen at bruge hele vejen ned foran. Endelig skal jeg sy en aftagelig hvid krave, der får en smule blonde på, og nogle aftagelige hvide inderærmer, så jeg ikke viser mine bare arme inde under de her løse ærmer.

Den ternede kjole -en start

Så fik jeg endelig taget et par billeder af mit næste projekt. 

Jeg er gået igang med en 1860'er kjole, som kan bruges om dagen. Med den kommer jeg til at have en indendørskjole, en promenadekjole og en balkjole. Så burde jeg kunne klare det meste til viktoriansk reenactment!

Her er de første skitser fra min elskede skitsebog. Bogen går tilbage til 2009, og indeholder stort set alle mine skitser af kjoler jeg drømmer om at lave. Nogle ting er realistiske, andre helt hen i vejret.Hvad der dog er meget almindeligt, er at der sammen med en designskitse er beregninger og konstruktionstegninger, som for mig er en stor del af skitsestadiet. Rent udseende giver ikke mening for mig, jeg skal have en ide om hvordan jeg kommer der til. Nederst på skitse-siden her, kan I se skitserne til den cirkulære krinoline der skal være under skørtet, sammen med skitser af petticoaten.

Projektet her startede allerede i foråret, og jeg nåede derfor faktisk at færdiggøre både krinoline og petticoat, som I kan se nedenfor.
Petticoaten afviger fra den oprindelige skitse i, at den har en ekstra bræmme for oven, der er 2xomkredsen af krinolinen, ligesom den nederste bræmme. Dette skjuler stiverne i krinolinen bedre, og giver en blødere silouet.

 

Jeg glæder mig til, at huset er tættere på færdigindrettet. Så kan jeg få tid til at sy skørtet, og alle de andre ting, der hører til projektet: skærf med sløjfe og blonder, kyse med blomster, parasol med flæser... Til det moderne øre lyder de ting her forfærdelige, men på sådan en kjole her, passer de virkelig ind!

Det mussel malede korset

I sensommeren var Sissela Ørnholt Johansson og jeg ude og skyde billeder for første gang sammen.

Planen var, at vi skulle tage nogle billeder af påfuglekjolen i Frederiksberg have, og måske støde ind i de levende påfugle der tusser rundt derude. Inden vi nåede så langt, blev vi dog inspirerede af det undertøj jeg bruger til de store viktorianske rober. Mit eneste nuværende overbust corset er det musselmalede, og kombineret med krinolinen og lidt af Sisselas tøj var det mere interessant at lege med.

Påfuglekjolen på tur

Så blev den viktorianske påfuglekjole luftet til et fotoshoot, og her er lidt billeder fra det. Fotografen er Sissela Ørnholt Johansson, med Lars Winther Schmidt fungerende som assistent denne gang.

 Billeder taget af Sissela Ørnholt Johansson: https://www.sissela.dk/

Den brune promenade kjole -endelig færdig!

 

Billede taget af Sissela Ørnholt Johansson: https://www.sissela.dk/

Så fik jeg endelig tid til at færdiggøre kjolen.

Efter en del grublen erkendte jeg, at for at den her kjole ikke bare skulle være en halvdårlig kopi af originalen, var jeg nødt til at gå mine egne veje med designet. Dette førte til, at skørtets dekoration blev ændret markant, og som konsekvens hele looket for kjolen.

 Billede taget af Lars Winther Schmidt: www.LARSWS.dk

Billede taget af Sissela Ørnholt Johansson: https://www.sissela.dk/

Boleroen fik skiftet kantebåndet, monteret frynser (det virkede!) og knapper betrukket med samme stof som kjolen. Blusen blev taget ind ved taljen, og skørtets bærestykke blev foldet ud så det dækkede mere af taljen, samtidig med at det blev gjort smallere.

Endelig fik jeg prøvet at lave en paraply/parasol der matcher!

Stellet er en 30 kr paraply fra Tiger, hvor jeg har taget stoffet af, kopieret mønsteret og syet det i matchende stof. Det er desværre ikke den samme lækre uld som kjolen (det havde jeg jo for lidt af), men en polyester til 40 kr der næsten matcher. Desuden fandt jeg ud af, at stellet er ret skrøbeligt. Det gik i stykker under 24 timer efter at paraplyen var færdig, men det kan have noget at gøre med, at jeg kastede med den under det fotoshoot hvor billederne er fra. Jeg må se om Tiger stadig fører den paraply, og ellers må jeg se om jeg kan reparere det med lidt ståltråd og sort tape. Jeg skal i hvert fald have matchende paraplyer til mine fremtidige viktorianske designs!

 

  Billede taget af Lars Winther Schmidt: www.LARSWS.dk

Bemærk i øvrigt de lækre billeder! Jeg var så heldig at komme med på Fotoshoot med  Lars Winther Schmidt og Sissela Ørnholt Johansson. Vi tog til parken ved Hørsholm kirke, hvor der var fotohygge med en masse fotografer og modeller. Jeg er ikke model, men med det rettet tøj kan man være heldig at finde nogle gode fotografer der vil lege med en. Og det må jeg sige at jeg var. 

Så forvent at der kommer en del bedre billeder af kjolerne her på bloggen i fremtiden. Work in progress er stadig mig der knipser med det lille kamera, men af og til kan det ske at kjolerne kommer med på fotoshoot igen.

Frynser til den brune promenadekjole

Som man kan se på original kjolen, så skal der bruges en del frynser på boleroen, for at få samme look:

Det har desværre været helt umuligt at skaffe frynser der matchede farverne på min kjole, så jeg er gået igang med et lille eksperiment: Kan jeg selv lave frynserne?

Her er lidt billeder fra processen:

 

 

Jeg glæder mig meget til at se resultatet!

Tilretning af den viktorianske petticoat

Eftersom petticoaten stikker ud under min brune kjole, og generelt har en tendens til at hænge lidt skævt, har jeg rettet den lidt til.

 

Siden jeg oprindeligt lavede skørtet tilbage i 2010 er der kommet endnu en flæse på i toppen for at give lidt bulk og kontrast til taljen. Den ekstra flæse har nu måtte lade livet til fordel for en 5 cm afkortning af skørtet (klippet af oppefra), og et trådlige bærestykke.

Et af hovedproblemerne med petticoaten er, at jeg aldrig har syet et bærestykke på. Det betyder at ca. 2/3 af det der fungerer som bærestykke er klippet på skrå af trådretningen.

Umiddelbart lyder det ikke som det store problem, men stof klippet på skrå af trådretningen er strækbart, og med et så tungt skørt, blev taljeåbningen hurtigt større. Jeg har midlertidigt haft en sikkerhedsnål til at tage sig af lidt af problemet, men så længe jeg ikke løste det, så ville taljeåbningen blive ved med at blive større.

Forhåbentlig synker skørtet ikke mere nu, og det burde i hvert fald ikke stikke ud under yderkjolerne mere.

Blusen

 Blusen til den brune promenade kjole er lavet efter TV440 Pagoda Bodice, men med modificerede ærmer og skød. Som man kan se af mønsteret til den originale kjole har blusen ingen ærmer oprindeligt, så her måtte jeg improvisere lidt.

TV440 fra Truly Victorian                 Mit modificerede ærme

Mønsteret på den originale kjole fra tidens tøj.

Blusen blev testet ligsom resten af kjole til bagjulefrokosten, og jeg erkendte at den skulle rettes lidt til: Nederst på ryggen gaber blusen en del, dette skal tages ind. Ærmerne skal også rettes til et mere autentisk mønster, men så burde blusen også være i fin form.

Boleroen

Boleroen afviger relativt meget fra den originale promenadekjole.

På den oprindelige kjole har boleroen lange ærmer, med dekorative kantebånd til at give illusionen af ærmer. Under den bæres en vest, der kun er beregnet til at ses på mavepartiet.
På grund af stof-mangel har min bolero ingen ærmer, men bæres istedet over en langærmet bluse.

 Til venstre: Den originale kjole fra tidenstoej.natmus.dk. Til højre: Min foreløbige version.

For at lave mønsteret til min version støttede jeg mig igen til informationerne på www.tidenstoej.natmus.dk hvor mønsteret på den originale kjole var lagt op:

 Jeg havde flere forskellige mønstre fra Truly Victorian på lager, og valgte at modificere TV440 Pagoda Bodice til at passe med mønstrene på tiden Tøj.

Alle mønsterdelene blev klippet i både den lyse uld og det grønne bomuldsstof jeg bruger til at flatline. For at give lidt dekoration syede jeg baner af det mørkebrune uld på langs kanten, og foran brugte jeg hægter til at lukke boleroen med.

 

Efter at havde prøvet boleroen til den bag-julefrokost jeg brugte den til, må jeg erkende at jeg er bredere over brystet end for 2-3 år siden. Det betyder at boleroen er en smule snæver og risikerer at krybe op, så der dannes folder.

Derfor er min plan at fjerne alle de brune bånd og fjerne oplægget hele vejen rundt lans underkanten, fronten og halsen. I stedet laver jeg kantebånd af den brune uld og sætter på hele vejen rundt, hvilket skulle gøre boleroen en smule længere og bredere foran. Jeg er virkelig glad for frynserne på originalkjolen, så dem vil jeg også se om jeg kan få inkorporeret i min version, sammen med de fine brune blomster.