onsdag den 19. oktober 2011

Materialer og opsyning

Her kommer lidt billeder fra arbejdsprocessen:

Mit dejlige silkestof:


Basislagene bliver syet sammen: Som foer bruger genbruger jeg corsagedrejlet fra min testsyning, -jeg måtte klippe nye midt front stykker, da testen ikke havde en åbning foran. Yderstoffet består af den lækre silke, forstærket med endnu et lag corsagedrejl.


For at styrke corsettet, folder jeg sømrummene modsat af hinanden på foeret og yderlaget. Når jeg syr løbegangene til stiverne, syr jeg på den måde igennem flere lag stof og corsettet bliver stærkere.


Sådan ser corsettet ud, inden skålene er kommet i, og uden løbegange.


Her er skålemønsteret, og skålene set fra for og bagsiden.

 

Og sådan ser det ud forfra, med skåle, uden løbegange.


Løbegangene syr jeg ved at sy de to lag stof sammen lige i syningen, og i en passende bredde ved siden af. Jeg kom til at lave mine løbegange en smule for brede, men kan ikke få mig selv til at sprætte dem op og gensy dem. Dels er det en masse ekstra arbejde, dels har silken allerede vist tegn på, at huller fra en nål ikke forsvinder så nemt, -så man ville kunne se hvor den gamle syning var. 
Næste gang laver jeg en test først med hvor smal jeg kan lave løbegangene og stadig få mine stivere ind. 



Næste skridt bliver at sy bh-bøjlens løbegang i, lave snørrehuller og sætte stivere i. 
Stay tuned!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar